Her kan I blive klogere på Røde Kors’ beredskabsstrategi 'Sammen om samfundssikkerhed'. Find nyttig viden og værktøjer til, hvordan I kan arbejde med den nye strategi.
Download strategien eller bestil en trykt version på Frivilligshoppen.
Der kommer en guide til, hvordan I kan arbejde med strategien i jeres afdeling. Den kan du også finde her, så snart den er klar.
En klar ambition og fire strategiske mål skal fremtidssikre Røde Kors beredskab.
Ambition: Røde Kors handler på humanitære behov og engagerer befolkningen i medmenneskelig handling før, under og efter kriser.
Strategiske delmål:
1. Vi handler på humanitære behov i hele landet
2. Vi sikrer, at ingen står alene i krisen
3. Vi er en pålidelig partner i kriser
4. Vi styrker handlekraften i samfundet
Vigtigere end nogensinde
Voldsomme vejrforhold med oversvømmelser, storme og tørke, pludseligt pres fra en pandemi og flere familier, der må krydse vores grænse på flugt fra krig, gør det vigtigere end nogensinde, at vi er klar til at handle både før, under og efter de kriser, der sker.
Røde Kors som beredskabsaktør
Vi kan understøtte myndighedernes beredskab med det, vi er gode til. Vi har altid mennesker i fokus, og vi har en unik adgang til mennesker i udsatte livssituationer.
Vi kan give psykisk førstehjælp, omsorg i øjenhøjde og en venlig snak til de ramte, der pludselig står midt i en kaotisk situation.