Karin Søjberg Holst er frivillig i Røde Kors.

Hun er også formand for Røde Kors Gladsaxe og i øvrigt også tidligere borgmester samme sted.

Hendes far var politibetjent og sad under krigen i Buchenwald-lejren i Tyskland. For et par år siden fandt hun hans dagbog fra Buchenwald. Og den er gribende læsning.

Kender du også nogle, der er blevet reddet af De hvide busser? 

Send din/deres historie til Mathilde Risvig på mail: maris@rodekors.dk - så kommer den på forsiden af mitrødekors.dk
 

Læs Karins historie om sin far og hans ophold i Buchenwald

"Den 19. september 1944 blev min far taget af tyskerne sammen med ca. 2.000 politifolk.

De blev sejlet til Tyskland og transporteret til koncentrationslejren Buchenwald efter et kort ophold i koncentrationslejren Neuengamme.

Ved oprydningen i mine forældres hjem efter deres død (min far døde i 2008 og min mor i 2012), fandt jeg en dagbog, som min far havde skrevet fra den 19. september 1944 – 28. april 1945.

Hvordan det lykkedes ham at få den med, skrive i den og få den med hjem igen, ved jeg ikke.

Dagbogen har ligget i en skuffe hos mig i flere år.

Da min søn ikke kan læse sin morfars håndskrift, har han flere gange bedt mig om at renskrive den, så han også kunne læse, hvad min far har skrevet, og her for nylig begyndte jeg at læse den og derefter renskrive den på computeren.

Det har været en gribende oplevelse at læse min fars ord, blandt andet de de ord han skrev i disse dage for netop 75 år siden.

Det, der går igen i dagbogen, er savnet og bekymringen for min mor.

Mine forældre havde mødt hinanden i januar 1944. Min far var 24 og min mor 19 år gammel. De blev gift 20. maj 1944 på Københavns Rådhus, og fire måneder efter deres bryllup blev min far taget af tyskerne og sat i koncentrationslejr.

Min far skriver i oktober 1944: ”Jeg har for alvor lært, hvad det vil sige at savne sine kære."

En anden ting, der går igen i dagbogen, er modtagelsen af Røde Kors pakker.

Min far har omhyggeligt noteret, hvornår de modtager pakkerne samt hvad indholdet er.

I den første tid udtrykker min far håbet om, at de kommer hjem til jul.

Lige før juleaften bringer en transport dem væk fra Buchenwald, dog ikke hjem, men til en krigsfangelejren Mühlberg.

Juleaftensmiddagen 1944 består af roesuppe og 6 kartofler.

Da min far efter mange år begyndte at fortælle om sin tid i koncentrationslejren, blev fortællingen om juleaften 1944 en fast bestanddel i vores juleaften.

Heldigvis kom Røde Kors pakkerne også til Mühlberg og til den udekommando, hvor min far var, en briketfabrik:

”Det var dejligt at blive mæt igen. Man kan ikke forestille sig, hvad det vil sige før man har prøvet at sulte,” skriver han i slutningen af januar 1945.

Den 27. marts 1945 skriver min far, at der er kommet besked om, at de endelig skal hjem.

De kommer først tilbage til krigsfangelejren Mühlberg.

Den 2. april 1945 skriver min far: ”I dag kom de første af sted, det var dejligt at se de svenske Røde Kors vogne i lejren. Den 3. april kl. 10:00 var der afgang. På vejen var der tankspærringer, i byerne alt parat til den sidste kamp. Vi kørte med god fart og ca. kl. 9:00 ankom vi til Neuengamme og kom i kælderen for at blive råbt op, det var ikke så uhyggeligt som for et halvt år siden."

Min far venter i Neuengamme i nogle dage, men den 10. april, sker der noget:

"Klokken ca. 10.00 blev vi hentet af danske og svenske vogne og kørte gennem Hamborg og videre mod nord, en køretur jeg aldrig glemmer. Det bedste var, da vi kørte over grænsen til gamle Danmark, mens beboerne jublede, hvor vi kom frem. Hvor er det dejligt at være hjemme igen efter et halvt års udlændighed."

Fra Frøslev kom min far sammen med mange andre med tog til Sverige den 23. april 1945, og den 7. maj 1945 kom min far endelig hjem til min mor og mig igen.

Jeg er født den 1. februar 1945, men min far fik først i begyndelsen af marts at vide, at han havde fået en datter.

Min far fik et godt, langt liv, han sluttede sin karriere i politiet som politiinspektør, men opholdet i tysk koncentrationslejr og senere krigsfangelejr med uvished, bekymring, sult, hårdt arbejde og savn har været en uafrystelig del af vores families liv."

Karin Søjberg Holst
Fhv. borgmester i Gladsaxe
Formand for Røde Kors afdeling Gladsaxe.