Røde Kors Parat

Røde Kors Parat er et netværk af tusinder af parathjælpere, der står klar til at hjælpe andre i alle dele af landet. Parathjælpere er ”ad-hoc” frivillige, der træder til, når nogen har brug for dem i deres lokalområde.

Parathjælpere kan også træde til, hvis en afdeling har brug for hjælp til særlige opgaver. Nogle hjælper en enkelt gang, mens andre bliver så engagerede i det lokale Røde Kors-arbejde, at de melder sig som frivillige på længere sigt.

Sådan kan du bruge Parat  

Står du med en konkret og tidsbegrænset opgave, som I mangler hænder til, er du meget velkommen til at bruge Parat. Det kunne fx være: 

  • Ekstra hænder til et større arrangement eller udflugt, hvor Parathjælperne hjælper med praktiske opgaver såvel som at skabe tryghed for deltagerne.
  • En-til-en hjælp til en person med et konkret behov, som du mangler ressourcer til. Fx hjalp en parathjælper for nylig en kvinde fra Qnet med at lære at cykle. Det kunne også være ledsagelse til hospitalet eller hjælp til at komme i gang med at tage offentlig transport. 
  • Bidrage med faglige kompetencer til arrangementer på cafeer. Vi har mange parathjælpere med forskellige faglige kompetencer, der gerne deler ud af deres viden. Det kunne fx være på en café-aften med jobsøgning og CV-skrivning. 

Tag endelig kontakt til Parat, hvis du gerne vil gøre brug af parathjælpere til en opgave. Har du brug for flere parathjælpere til en opgave, bedes du sende en mail til parat@rodekors.dk. Har du derimod kun brug for 1-2 parathjælpere, fx til en person du er i kontakt med, bedes du udfylde denne formular. Så finder vi de rigtige parathjælpere til opgaven. 

Spørgsmål og svar om Parat

Se hvor mange parathjælpere, der er rundt i landet

På kortet herunder kan du se, hvor mange parathjælpere vi har rundt i landet. Brug menuen i højre side til at søge og navigere med. 


Fortæl andre om Røde Kors Parat

Ikon

Sådan foregår tilmelding

Alle kan tilmelde sig som modtager og hjælper på rødekors.dk/parat. Eller man kan ringe til Røde Kors Parat på tlf. 38 202 202. Telefonerne er åbne mandag-fredag 10-15. Telefonen er lukket i weekenderne samt på helligdage. Her sidder en gruppe frivillige klar til at tage imod ønsker om hjælp og matcher behovet med en lokal parathjælper.

Ikon

Spred budskabet om Parat

Udbred meget gerne kendskabet til Parat fx på afdelingens Facebook-side, blandt kontakter i kommunen og samarbejdspartnere, i boligforeninger, på bibliotekets opslagsside eller blandt deltagerne i jeres eksisterende aktiviteter. Hjælpen, man kan få gennem Røde Kors Parat, kan udgøre et stærkt supplement til de aktiviteter, I allerede laver i fx Besøgstjenesten eller Vågetjenesten.

 
Ikon

Fortællingsbanken

I Fortællingsbanken finder I grafik til sociale medier og præsentations-materialer om Røde Kors Parat, som kan bruges til at sprede det gode budskab.

Gå til Fortællingsbanken

 
Kontakt ikon

Har du spørgsmål til Parat?

Du er altid velkommen til at kontakte programleder for Parat, Rie Ljungmann, på mail parat@rodekors.dk, hvis du har spørgsmål til Røde Kors Parat.

Seneste nyheder om Parat