I hver skoleklasse – 5.-8. klasse – sidder der gennemsnitligt en til to elever, der føler sig ensomme. Det svarer til 7% af alle børn i den aldersgruppe. Samtidig kan ensomhed være svært at tale om. Det kan opleves som skamfuldt, tabuiseret og stigmatiserende. Derfor er Røde Kors, Red Barnet og Børns Vilkår gået sammen om at udvikle ’Os fra 6.B’ – et lille spil om store følelser.

’Os fra 6.B’ – og den supplerende lærervejledning – sætter fokus på, hvordan fællesskaber kan forebygge ensomhed, og give børn handlemuligheder, som de kan anvende, hvis de føler sig ensomme eller kender nogle, der gør.

Målet er at skabe fællesskaber, så børn føler sig trygge og dermed forebygges ensomhed. Når et fællesskab er trygt, vil eleverne opleve et tolerant, omsorgsfuldt og ligeværdigt klassefælleskab, hvor eleverne tør række ud til andre, hvis de føler sig ensomme. Det samme gør sig naturligvis gældende i andre grupper, hvor spillet anvendes.

- Det er hverken farligt eller ualmindeligt at føle sig ensom en gang imellem. Men langvarig ensomhed kan udvikle sig til alvorlig mistrivsel, og derfor er det så vigtigt at se og hjælpe de børn, som står uden for fællesskabet og måske ændrer adfærd. De færreste børn taler højt om det, hvis de føler sig ensomme – de vender følelsen indad og tror, det er deres egen skyld. Når vi bryder tabuet, finder børnene ud af, at de ikke er alene, siger Helle Lund, psykolog i Børns Vilkår.

Samtidigt ved vi fra forskning og egne erfaringer fra tidligere undervisningsmaterialer, at læringsspil reducerer oplevelsen af pres og tvang markant, giver forbedrede sociale relationer eleverne imellem, engagerer flere elever og øger trivslen i klasserne.

Spillet “Os fra 6.B” er et dialogspil. Dvs. man vinder eller taber ikke i traditionel forstand. I stedet bliver spillerne del af en fortælling. De tager nemlig rollen som historiens hovedpersoner og er i fællesskab med til at bestemme, hvordan historien udvikler sig.

Spillet er enkelt at gå til: Man skiftes til at trække et historiekort og læse det højt for de andre. Kortene udfolder små scener med historiens hovedpersoner i centrum. Hver scene munder ud i et valg: Hvad gør Mia fx da hun åbner sig for sine veninder uden at de forstår hende? Eller hvad gør Bilal, da hans mor giver ham invitationer med til en fødselsdagsfest, han ikke har lyst til at holde?

Ved hjælp af deres stemmebrikker bestemmer spillerne, hvordan hovedpersonerne reagerer, og på den måde bliver de inviteret ind i en verden, hvor de får mulighed for at genkende og snakke om de følelser, der følger med ensomhed.