Kom i julestemning på Landskontoret

Københavns byrumsteater Teatergrad har lånt Landskontorets fine, gamle og stemningsfulde mødesal den 14. december og 15. december 2022, hvor de spiller forestillingen 'LUK JULEFREDEN IND' - en dramatiseret julekoncert om julens magi, ensomhed og fællesskab.  

Foto: Per Morten Abrahamsen, Teatergrad
MORTEN SCHWARZ LAUSTEN - D. 28 NOVEMBER 2024

Forestillingen er for alle aldre. Ansatte og frivillige i Røde Kors og alle andre, der skal have et boost julestemning med et tvist af Røde Kors!

Handlingen i teaterjulekoncerten kredser om flere Røde Kors-emner. Krig og fred og ensomhed og fælleskab:

På byens torv møder vi Carl. Han sælger Nordmannsgraner, nøjagtigt som hans far gjorde, så langt tilbage som Carl kan huske. Men julestemningen er ikke som den plejer, for Carl har fået konkurrence fra Lone. Alt imens diskussionerne om juletræer, julepynt og julesange fyger som snefnug over torvet, siver julestemningen langsomt ud af juletræssælgerne.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør årets mest ensomme aften. 

Julens magi

Til tonerne af genkendelige julesange, tages publikum med ind i en fortælling om ensomhed, sammenhold og julens magiske øjeblikke.

LUK JULEFREDEN IND er en hjertevarm dramatiseret julekoncert, hvor alle generationer kan mødes om julens sange og fortællinger. Der må godt synges med undervejs. Så kom og vær med, når Røde Kors' flotte, historiske mødesal forvandles og iklædes ægte julestemning. 

Forestillingen spiller:

  • Lørdag den 14. december kl. 15.
  • Søndag den 15. december kl. 13. 

Billetter

Der er forskellige priser på billetter (fx voksenbillet koster 160 kr,, gruppebillet ved 10 personer koster 120 kr., børn og unge under 25: 60 kr., gruppebillet børn og unge under 25 ved min. 6 personer: 40 kr.) Billetterne sælges efter først-til-mølle princippet her.

Læs mere om forestillingen her.

PÅ OG BAG SCENEN

Medvirkende Alfred Kann, Marie Louise von Bülow, Christine Worre Kann
Instruktør Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap
Kreativ producent: Christine Worre Kann
Idé og koncept: Teatergrad

PRAKTISK

  • Forestillingen varer 50 minutter.
  • Teatergrad er et byrumsteater, dvs. alle deres forestillinger spilles ude i byrummet fx i retssale, i kirker, på plejecentre og skoler.
  • Røde Kors har tidligere samarbejdet med Teatergrad om stykkerne Krig - i børnehøjde (om krig og krigens regler) og De Usynlige (om ensomhed blandt børn) som i år har spillet på skoler forskellige steder i landet.