Fantastisk start på corona folkemøder i Århus

Århus Turbinehal var en forrygende start på Røde Kors’ 15 folkemøder. Op mod 8000 så på, mange engagerede sig digitalt og 50 deltagere var mødt fysisk op for at debattere hvordan vi kan forebygge isolation, mistrivsel og ensomhed som følge af coronakrisen.

Lasse Rimmer undeholdt med anekdoter og skæve vinkler på corona krisen. Foto: Nikolaj Kristian Carlsen / Røde Kors ©
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 16 JUNI 2020

”Hvis man vil stemples som sindssyg i Danmark, skal man gå ind i en bus, hvor der kun sidder en passager og sætte sig over ved siden af den ene passager. Så skal I se et menneske finde sin telefon frem og begynde at skrive til alle sine venner og bekendte: der sidder en galning ved siden af mig.”

”I rigtig mange andre lande ville det betyde, jeg har ikke lyst til at kede mig. Jeg kunne godt tænke mig at møde et nyt menneske, men ikke i Danmark. Og corona har ikke gjort det bedre,” siger standupper Lasse Rimmer.

Deltagerne sidder om de runde bord og ler så kaffekopperne klukker. Da Lasse Rimmer afslutter sin performance, kan en hunds gøen tydeligt skelnes mellem klapsalverne. En af deltagerne har menneskets bedste ven med sig.

Folkemøde

Netværksensomhed

Nogle udsatte grupper bliver særlige sårbare som følge af coronakrisen, for eksempel mennesker med handicap der bor på botilbud og ældre på plejehjem der ikke kan få besøg af deres familie og venner på grund af smittefaren. Så er man overladt til sig selv og personalet. Ifølge Knud Aarup, formand for Røde Kors Århus, kan det skabe netværksensomhed - fordi netværket ryger på gulvet.

Folkekirkens nødhjælp stablede et suppekøkken på benene, så udsatte grupper på gaden kunne få sig et varmt måltid mad og nogle at tale med.

På whiteboardet bag debattørerne dukker der forslag til hvad man kan gøre for udsatte fra folk rundt om i landet der følger med digitalt. Et forslag er at lære bedstemor at facetime, en brugsuddeler har startet en slentreklub, og en anden forslår at man sender børnetegninger til plejehjemmene, så de ældre har noget hyggeligt at se på.

En social vaccine 

Røde Kors sat gang i en række folkemøder. Formålet er at finde en social vaccine mod de negative sociale konsekvenser af coronakrisen, for eksempel ensomhed, isolation og mistrivsel for udsatte grupper. Det bliver debatteret på scenen i Århus Turbinehal.

Journalist Kurt Strand er vært og har tidligere budt de ca. 50 deltagere velkommen, og inviteret generalsekretær Anders Ladekarl op på scenen til at fortælle om formålet med folkemøderne.

I løbet af dagen var forskellige debattører på scenen. De giver deres perspektiver på hvordan man kan forebygge ensomhed, isolation og mistrivsel.
Folkemøde Aarup Folk

Et folkemøde nær dig

I aften kl. 18 starter et folkemøde i Hjørring. Hvis du vil være med til et af de 15 folkemøder Røde Kors afholder rundt om i landet kan du melde dig til her: