En kvinde ville sælge sit barn for at dække sine begravelsesomkostninger

I slumområderne af Mukuru i Kenya yder grupper af frivillige sundhedshjælp til beboerne. Der er rigeligt brug for hjælpen. Projektet i Mukuru bliver støttet af venskabsmidlerne.
 

Nancy Kanaiz
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 03 OKTOBER 2019

“Vi har oplevet smerten, og vi har evnen til at beskytte andre mod den smerte, så derfor hjælper jeg,” siger Nancy Kanaiz.

Hun er en del af Røde Kors i Kenyas Community Health Volunteers. De frivillige har fået grundlæggende viden indenfor sundhedsområdet. Hun er blev uddannet i sundhedspleje, håndtere kønsbaseret vold og formidling af information om de nævnte områder.

En oplevelse der gjorde stort indtryk på Nancy Kanaiz var da hun mødte en grædende kvinde, der tryglede hende om at købe sit barn for 260 kr. Sagen var at kvinden var testet HIV-positiv og prøvede at skaffe midler til sin begravelse. Nancy Kanaiz talte med hende og fik hende beroliget. I dag er kvinden gift og fået to raske børn.

Frivillige yder sundhedshjælp

The Community Health Volunteers arbejder i Mukurus slumområder. Området er fyldt med blikskure, hvor de lokale bor. Nogle steder er stanken fra åbne lossepladser noget som beboerne har vænnet sig til.

Med et brændende ønske om at lindre menneskelig lidelse, er de frivilliges støtte hverken begrænset til et geografisk område eller til et antal husstande. I teorien varetager de kun 100 husstande, men grundet deres stærke ønske om at hjælpe, ignoreres ingen sager, når der er behov for hjælp.

Venskabsprojektet er en del af et større projekt ved navn ’Urban Resilience Project’, som Kenyansk Røde Kors har startet for at gøre det mere sikkert at bo i slumområdet Mukuru.

Venskabsprojektet i Mukuru

Overordnet handler det om at give beboerne i de uformelle bosættelser i Mukuru flere værktøjer til at håndtere de problemer, de oplever i dagligdagen.

Det gælder blandt andet forebyggelse af vold og forbrydelser, stofmisbrug og seksuelle og kønsrelaterede problemer, udbrud af sygdomme, adgang til sundheds- og sanitetsfaciliteter samt katastrofer som brande og tørke.

Projektet startede i 2018. Det løber frem til september 2020 og fokuserer på seks specifikke bosættelser af Mukuru. En af projektets aktiviteter er at yde støtte eksisterende grupper, hvor udsatte og sårbare kan dele deres erfaringer. Det kan være enker eller enkemænd, der lever med HIV/AIDS, enlige mødre, ældre og så unge mænd.

Vil din afdeling støtte Kenya?

Hvis din afdeling vil støtte venskabsprojektet i Kenya og det sundhedsarbejde, som Nancy Kanaiz og andre frivillige i Kenya er en del af, så skriv en mail til Afdelingernes Internationale Arbejde på aia@rodekors.dk.