Elever skriver bøger om alvorlige emner
Røde Kors skoletjeneste har indgået et samarbejde med billedkunstner og filminstruktør Pia Larsen om undervisningstilbuddet Sommerfugleeffekten, hvor elever på grundskolens mellemtrin (4.-6. kl.) selv skriver og publicerer e-bøger.
Røde Kors skoletjeneste har indgået et samarbejde med billedkunstner og filminstruktør Pia Larsen om undervisningstilbuddet Sommerfugleeffekten, hvor elever på grundskolens mellemtrin (4.-6. kl.) selv skriver og publicerer e-bøger.
Gennem den kreative proces med at skrive egne bøger kommer eleverne til at kommunikere med hinanden på en anderledes måde, da de interesserer sig for hinandens historier og deler oplevelser, interesser, erfaringer m.m. gennem otte forskellige temaer: Ensomhed, mobning, min krop, min helt, min jord, integration, kærester og hvem er jeg egentlig? Flere emner som matcher Røde Kors’ arbejde og vores øvrige undervisningsmaterialer til netop mellemtrinnet.
Undervisningstilbuddet 'Sommerfugleeffekten' går ud på, at skoleklasser afholder en workshop med Pia Larsen, der klæder eleverne på som forfattere. Herefter arbejder eleverne med deres egne tekster og 'Sommerfugleeffekten' publicerer endeligt e-bøgerne på hjemmesiden her
- I en tid hvor alt underholdning og formidling serveres gennem én eller anden form for multimedia, forsvinder det skrevne sprog lidt i baggrunden. Med denne observation i baghovedet, har jeg iværksat konceptet, hvor børn selv bliver en del af litteraturen, fortæller Pia Larsen.
Røde Kors skoletjeneste samarbejder gerne med de kreative erhverv som filmproducenter, teatre og spiludviklere, da de netop er gode til at formidle de lidt svære og tunge emner som Røde Kors arbejder med. Eleverne bliver desuden ofte mere motiverede og engagerede, når de, som i dette undervisningstilbud, selv skal producere indhold.
Tidligere samarbejder har bl.a. været Krig i børnehøjde, Teatergrad, Et hjem i verden, Andreas Koefoed, Sonntag Pictures, Asylbørn, Jannick Hastrup, Dansk Tegnefilm.
Læs mere om undervisningstilbuddet Sommerfugleeffekten her