Dit nye Mit Røde Kors blad er på vej

Glæd dig til et helt nyt og mere indholdsrigt blad med podcasts og ekstra indhold på et nyt bladsite.

- D. 28 MARTS 2025

Det nye Mit Røde Kors blad har fået flere sider, nyt design og giver mere viden. To podcastserier starter sammen med bladet. Find dem, hvor du henter dine podcasts eller på det nye bladsite mitrodekorsblad.dk, hvorfra du kan dele artikler og lyd med venner og kontakter uden logon til Mit Røde Kors.

Læs om, hvordan frivillige har en vigtig rolle i beredskabet og om nye Røde Kors-fællesskabshuse i 20 byer, og dyk ned i fortællinger fra brændpunkter, hvor Røde Kors gør en forskel. Vi taler med sygeplejersken i Gaza og Røde Kors’ danske landechef i Ukraine. Test dig selv som krisestøtte, og lyt til debatten om digitalisering, og hvad det gør ved fællesskabet i butikkerne.

Bladet er moderniseret og tilrettelagt på baggrund af alle de gode tilbagemeldinger i en stor læserundersøgelse for lidt over et år siden. Det nye blad bliver til i tæt samarbejde med bladfrivillige, som deltager i det redaktionelle arbejde, og alle der modtager bladet kan løbende bidrage med kommentarer og input til de enkelte blade og artikler via websitet eller ved at skrive til redaktionen og de enkelte skribenter med kommentarer og ideer.

Fortæl redaktionen hvad du synes, når du har set det nye blad

Dit blad lander i postkassen i løbet af uge 14. Se bladet online allerede nu

Tags