Du kan være med til at udvikle en ny version af mitrødekors.dk


På landskontoret er vi ved at undersøge hvordan vi kan forbedre hjemmesiden mitrødekors.dk, så den bliver endnu mere relevant og overskuelig for dig som frivillig.

Vi har tidligere spurgt mange frivillige om jeres mening om siden, og her fik vi gode svar. Nu har vi brug for endnu mere specifik viden, så vi kan gøre hjemmesiden mitrødekors.dk så brugbar som mulig til glæde for dig som frivillig. Derfor håber vi, at så mange af jer som muligt har lyst til at give jeres mening til kende i spørgeskemaet nedenfor.

Vi har brug for din hjælp
 

Frivillig

Vi ønsker at udvikle en ny version af mitrødekors.dk sammen med alle frivillige, som har lyst og tid til at være med – så vi sammen kan sørge for, at en ny version bedst matcher dit behov, hvad enten du er formand, kassér, aktivitetsleder, bestyrelsesmedlem eller frivillig i en af vores aktiviteter.

Test hvordan et nyt mitrødekors.dk kunne se ud

For at kunne designe den bedst mulige hjemmeside for dig som frivillig uanset hvilken rolle du har, har vi brug for testpersoner, som har lyst til at afprøve forskellige nye versioner af hjemmesiden. Her handler det om at fortælle hvad der fungerer for dig i forhold til dine behov som frivillig, om det er nemt eller svært at finde materialer og nyheder - og vise os hvad du godt kunne tænke dig mere eller mindre af for at gøre hjemmesiden mere brugervenlig.  

Vi har brug for testpersoner fra alle dele af vores forening. Som testperson kan du enten deltage i brugertests på landskontoret i København, i Aarhus eller online via Teams.

Vil du være testperson, kan du skrive dig op her med navn og mail, så kontakter vi dig i løbet af efteråret 2023 med forslag til tid og sted, hvor du kan teste hjemmesiden.  Tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Du kan altid takke nej, hvis du alligevel ikke har tid og mulighed for at være med.

Meld dig som tester

RK-modelbillede-frivillighed-1

Hvorfor vil vi ændre mitrødekors.dk?

Hos Røde Kors skal det være nemt at være frivillig. Vi vil derfor gerne udvikle en ny version af mitrødekors.dk, der endnu bedre sikrer, at vi som forening har ét sted, hvor man kan finde al den viden man har brug for som frivillig. Udviklingen af mitrødekors.dk er i tråd med den øvrige nødvendige digitalisering af hele Røde Kors. Har du spørgsmål til hvordan vi udvikler hjemmesiden, er du meget velkommen til at skrive til os på mrkredaktion@rodekors.dk