Band Aid og Live Aid har tegnet mit indre billede af Etiopien, selvom jeg først er født efter Freddie Mercurys død. Naturligvis var der masser af sandhed i Bob Geldorfs kampagne, for Etiopien er ét af de fattigste lande i verden. Men efter at have brugt seks måneder i landet står det mig klart, at det kun er et lille udsnit af virkeligheden.

I denne rejseberetning kan du læse om livet i Etiopien og om, hvordan Røde Kors i Danmark bruger kaffe til at hjælpe folk gennem vores projekter.

Etiopien er som mange andre afrikanske lande fyldt med kontraster. Jeg ser det, når jeg bevæger mig rundt i hovedstaden Addis Ababa, hvor rige og fattige bor side om side. Her er skure af blik og hytter af ler klemt inde mellem villaer til København-priser og neonoplyste shoppingcentre. Geder sælges og slagtes lige rundt om hjørnet fra nærmeste supermarked. Det er helt almindeligt at se lokale iklædt de traditionelle, hvide nationaldragter gå ved siden af forretningsfolk i jakkesæt og smarte solbriller.

Etiopien er et kæmpestort land. Kontrasterne er også tydelige, når man bevæger sig rundt i de forskellige regioner. I syd findes fin landbrugsmuld, og når traktorerne pløjer markerne, kan det til forveksling ligne en scene fra Europa. I den nordlige del af landet er det nemmere at genkende det stereotype Afrika. Her er jorden sandet og fyldt med sten. Folk har kun okser til at bearbejde noget af den dårligste landbrugsjord, jeg har set i mit liv. Det er umuligt at forestille sig, at man kan leve af at dyrke jorden her. Det kan man i virkeligheden heller ikke. Området er afhængigt af fødevarehjælp.

Røde Kors i Danmarks venskabsprojekt ligger også i den nordlige Tigray-region.

I efteråret går Røde Kors' studierejse for frivillige til Etiopien. Læs mere om hvordan du ansøger om en plads på turen.

Ét land – flere nationer
I de forskellige regioner møder man mennesker fra landets mange nationaliteter eller etniske grupper, om man vil. Etiopien huser mange forskellige folkeslag, der i grove træk bebor hver deres regioner. I den store Oromia-region har de tradition for at bruge heste til transport. Heste og vogne dekoreret i farvestrålende seletøj og pynt dominerer gadebilledet. Så snart man krydser grænsen til en naboregion, ser man ikke skyggen af en hest, men kameler og æsler i hobetal.

Etiopien er præget af voldelige uroligheder mellem landets forskellige nationaliteter. Det betyder, at der er mange internt fordrevne rundt om i landet, som har måttet forlade deres hjemstavn på grund af disse uroligheder. Samtidig er Etiopien et land, hvor både mange flygter fra, og mange flygter til, og det kan jo virke paradoksalt og svært at forstå, når man kommer fra fredelige Europa.

Vores projekter i Etiopien handler derfor også om at støtte folk, der er eller har været på vandring af den ene eller den anden grund. Vi støtter hjemvendte migranter, der har været kort eller længere tid i udlandet, men nu har svært ved at finde en plads tilbage i deres lokalsamfund. Vi hjælper også de mennesker, der er flygtet fra hus og hjem og nu er internt fordrevne i landet. Vores venskabsprojekt støtter de mennesker, der er berørt af krigen mellem Etiopien og Eritrea i 1998-2000. En stor del blev fanget på den forkerte side af grænsen, hvor de arbejdede, og er nu tilbage i Etiopien uden penge, job eller netværk.

På fotoet til denne artikel møder jeg Asefu Tesfay på 46, der får støtte gennem vores venskabsprogram i Tigray-regionen. I 1996 migrerede hun til Eritrea, men måtte vende tilbage til Etiopien på grund af krigen. Hun har en lille forretning og en ko, som hun har købt for det lån, hun har fået gennem vores venskabsprojekt. Koen har fået kalve, og hun kan næsten betale hele lånet tilbage ved at sælge den ene kalv.

”I begyndelsen var jeg nervøs for at få et lån, men forretningen går godt, og mine børn kan få mælk og smør fra koen,” siger Asefu Tesfay.

Man mødes over kaffen
På trods af kontraster, ulighed og etnisk konflikt, så er der særligt én ting, der binder Etiopien sammen: Kaffe.

Etiopien er kaffens hjemland. Det særlige ved Etiopien er, at de lokale selv drikker masser af kaffe. Det gør de stort set ikke i andre kaffeproducerende lande som Kenya og Rwanda. I byerne kan du ikke gå 50 meter uden at passere et sted, der serverer kaffe. Den bedste måde at møde etiopiere på er ved at sætte sig på en plastikskammel under en presenning på fortovet. Her sidder de lokale og tygger khat, mens værtinden rister grønne kaffebønder over åben ild og efterfølgende tilbereder kaffen i høje kander af ler. Det dufter og smager skønt.

Faktisk bruger Røde Kors i Danmark kaffe på en helt særlig måde for at hjælpe hjemvendte migranter gennem vores projekter. Ud over at give startkapital til små forretninger har Røde Kors i Danmarks også såkaldte safe spaces, hvor vi giver psykosocial støtte. Mange har grimme oplevelser med hjem fra rejsen til udlandet eller bliver isoleret fra lokalsamfundet. Derfor er den psykosociale støtte essentiel for, at disse mennesker kan passe deres nye forretninger. I disse safe spaces arrangerer de lokale frivillige kaffeceremonier, hvor alle er velkomne til at sidde og få en kop kaffe. Samtalen glider på en eller anden måde lettere ved disse ceremonier, der er meget velkendte i etiopisk kultur, end tilfældet er ved de mere formelle gruppesamtaler, der også er et tilbud i vores safe spaces.

I dette efterår går Røde Kors i Danmarks studierejse til Etiopien. Her kan deltagerne selv møde de lokale frivillige og de mennesker, vi hjælper gennem vores projekter. Naturligvis bliver der rig mulighed for at drikke masser af kaffe og drøfte landets kontraster med de lokale.

Vil du høre mere om, hvordan du ansøger om at komme med på efterårets studierejse til Etiopien - så kig her.