Her kan I blive klogere på Røde Kors’ nye genbrugsstrategi, Fremtidens Genbrug’. I finder her nyttig viden og værktøjer til, hvordan I lokalt kan arbejde med den nye strategi.

Download strategienFremtidens genbrug.

Fem vigtige pointer
Den nye genbrugsstrategi er udviklet med input fra frivillige, ledere og medarbejdere rundt i Danmark – og er baseret på det, vi ved virker.

1. Vi skal have storbutikker i alle kommuner. Storbutikker giver kunderne et bredt sortiment, gør det lettere at donere samt engagere frivillige på forskellige måder.

2. Alle Røde Kors-butikker skal arbejde efter et fælles butikskoncept, så butikkerne er indbydende, moderne og flotte.

3. Vi skal udvikle vores webshop, og alle storbutikker skal være på.

4. Vi skal være attraktive for fremtidens frivillige, hvor man er frivillig på fleksible måder – også udenfor vagtplanen.

5. Vi skal have et stærkt fundament med tæt samarbejde, stærke ledelsesteams og villighed til at tænke nyt og forandre sig.

Hvorfor en ny strategi

Trods imponerende vækst de sidste 10 år, står genbrug over for en række udfordringer. Genbrugsmarkedet er i hastig forandring. Vi ser bl.a. et fald i mængden og kvaliteten af donationer og kunderne køber i stigende grad genbrug online. Og samtidig ser Røde Kors med store behov i hjælpearbejdet – både lokalt, nationalt og internationalt.

Kort sagt: De øgede behov og hastigheden i ændringerne i genbrugsmarkedet gør, at Røde Kors har brug for en ny strategi.

Genbrugsstrategi plakat

Plakat

Find her en plakat, Fremtidens Røde Kors-butik, der viser, hvordan vi gør Røde Kors-butikkerne endnu bedre – ud fra hvad vi ved, der virker.

Tag på opdagelse sammen – både ledere og frivillige – og få en god dialog om, hvad I kan gøre i netop jeres butik for at støtte op om vores nye strategi.

Download plakaten Fremtidens Røde Kors-butik ved at åbne linket, højreklikke på billedet og vælge Gem billede som/Save image as

Download videoen: Video - Fremtidens Røde Kors-butik

Her finder I inspiration til, hvordan nogle af strategiens mål omsættes til lokal handling.

Og husk – jeres butikskonsulent står altid klar til at hjælpe jer!

Nordøst Sjælland:
Michael Dupont Jensen: 29 37 10 86

Syd- og Vestsjælland, Lolland Falster, Møn og Bornholm:
John Vestergård: 29 13 63 38

Fyn, Ærø og Langeland:
Lasse Greve Frets: 53617074

Syd- og Sønderjylland samt Samsø:
Claus Kolding: 21 76 11 65

 

Midt/Øst/Nordjylland:
Claudi Jacobsen: 21 84 20 37

Nordjylland:
Susanne Thomsen: 21 57 84 73

Byggegenbrug og Outlet:
Lars Krogh Jørgensen: 24 79 56 31

Midt- og Vestjylland:
Mai-Britt Thomsen: 31728859