Søg Nordea Fondens lokalpulje

Nordea Fonden uddeler midler til projekter, der kommer mange mennesker til gode. I kan som lokalafdeling søge om støtte til jeres projekter.

Boldklubben Fremad Valby.
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 15 OKTOBER 2018

Røde Kors’ lokalafdelinger har nu mulighed om at søge Nordea Fondens lokalpulje. Nordea Fonden lægger vægt på, at de gerne vil støtte mindre projekter rundt om i hele landet. Så det er tid til at spidse den digitale blyant og få sendt en ansøgning afsted.

På et overordnet plan er kriterierne for tildeling af puljens midler, et ens projekt skal være bredt tilgængeligt, komme mange mennesker til gode og være nyttigt for samfundet.

Det vil f.eks. være værd at søge penge fra puljen til ensomhedsarbejde a la besøgstjenesten, julehjælp eller til en særlig indsats målrettet indsatte i fængslerne rundt om i landet.

Som lokalafdeling skal man være opmærksom på, at det tager mellem fire – seks måneder at vurdere en ansøgning. Så I skal være ude i god tid, før det projekt I søger går i gang.

Der kan bevilges op til 100.000 kroner

Alt i alt uddeler Nordea Fonden 25 millioner kroner til diverse projekter. I kan maksimalt søge 100.000 kroner til et projekt, men mindre ansøgninger kan også gøre det.

Så hvad enten I vil støtte at udsatte børn kan få fodboldtræning, at indvandrere kan få en cykel eller lignende, er det med at komme i gang med at søge.

Der er ingen deadlines på ansøgninger, men der er som sagt en relativ lang proces, før I får svar på om jeres projekt kan støttes.

På Nordea Fondens hjemmeside kan I få gode råd til hvordan en god og effektiv ansøgning kan skrues sammen. Nu handler det bare om, at I tænker ud af boksen til nogle spændende aktiviteter, og får søgt puljen.  

I kan se Nordea Fondens hjemmeside her