”Vi syntes, at flygtningedebatten i 2015 var grim. Den var hård og dum, så vi tænkte, at nu måtte vi gøre noget selv.”

Ordene kommer fra Frank Jørgensen. Sammen med sin hustru, Dorte Jørgensen, blev han i efteråret 2015 matchet med Haftsen Waldegbr Tesfasion gennem Røde Kors.  

Selv er Frank pensioneret IT-konsulent, mens Dorte har arbejdet i bankverdenen.

”Vi er ganske almindelige mennesker, som er politisk interesserede og har deltaget i partiforeningspolitik. Men vi har ingen pædagogiske baggrunde. Bare en almen interesse i, at nu ville vi gerne vide mere om det, der skete. Og så måtte vi jo se, hvordan det gik,” forklarer Dorte.

Kommunikation via Google

Haftsen er oprindeligt fra Eritrea. Her gik han i skole og arbejdede senere som buskontrollør, men han flygtede på grund af militærdiktaturet. I 2014 kom han til Danmark, og i 2015 flyttede han til Ballerup kommune.    

”Jeg elsker Danmark. Her er stille og roligt, ingen problemer og folk er gode,” forklarer Haftsen, som i dag er 29 år.

Sproget volder ham dog stadig en del besvær.

”Det er meget svært. Og mange mennesker snakker hurtigt,” siger Haftsen.

I starten var det også begrænset, hvor meget Haftsen kunne kommunikere med Frank og Dorte. Haftsen talte ikke engelsk, og hans danske var ret begrænset.

”I begyndelsen tog vi ud og så på ting på Sjælland. Men vi kunne ikke tale så meget sammen, så vi gik over til mere at læse hans lektier,” forklarer Dorte.  

Med tiden har de fundet ud af at google billeder af ting, hvis forståelsen kniber. Og så har de opdaget, at det etiopiske sprog amhari findes på Google Translate – et sprog, der minder om Haftsens modersmål, ligesom dansk minder om svensk.

Jagten på et job

I dag besøger Haftsen Frank og Dorte en gang om ugen. De hjælper ham med jobportalen, og hvis der for eksempel er noget fra jobcentret, som skal læses.

”Hvis man ikke forstår sproget, så er det altså svært at navigere i de mange regler, vi har her i landet,” siger Dorte.

Haftsen har været i en række praktikker. Lige nu har han et løntilskudsjob i Silvan, men han kan kun få en fast ansættelse, hvis han bliver bedre til dansk. Derfor har Frank og Dorte bestilt Silvans katalog.

”Vi taler om tingene i kataloget, så Haftsen kan kende, hvad der er en hækkesaks, og hvad der er en trillebør. Vi er ellers modstandere af reklamer,” griner Frank. 

Han og Dorte har hjulpet Haftsen med at finde praktikker gennem deres netværk, tale med jobcentret, når der har været problemer og forstå deres regler.

”Det væsentligste er, at Haftsen lærer dansk. Vores stanke er, at det gør man bedst på en arbejdsplads,” siger Frank om Haftsens lange og til tider bøvlede jagt på et job.

En del af familien

I takt med sprogtræning og jobjagt har venskabet mellem Haftsen, Frank og Dorte udviklet sig.  

”Haftsen har meget tillid til os, og vi hjælper ham, hvis der er noget. Om det så er et brev, en tabt vaskebrik eller hvis han efter vores mening ikke er blevet behandlet ordentligt,” fortæller Dorte.

”Vi regner Haftsen som familie og inkluderer ham i de ting, der nu er. Jul og fødselsdage for eksempel,” supplerer Frank.

Haftsen er da også meget glad for hele familien, som både tæller børn og børnebørn.

”De er meget søde. Og de hjælper mig meget,” siger han.

Selv har Haftsen mange forskellige drømme for fremtiden, men lige nu er det vigtigste at få et job og med tiden et kørekort. En dag vil han også gerne giftes og have to eller tre børn, ligesom man får i Danmark. Det er nemlig her, at han håber at blive.