Tre flotte redningsaktioner er nomineret til Årets Førstehjælper 2021

Der er tre mennesker, som er indstillet til vinde titlen som årets Førstehjælper. Prisen uddeles for at sætte fokus på, hvor vigtig livreddende førstehjælp er, når det gælder. 9-årige Silas Callesen gav livreddende førstehjælp til sin lillebror, og er en af de indstillede til prisen.

NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 05 MARTS 2021

4-årige Tobias Callesen faldt i juli måned i familiens pool i Skals. Hans storebror Silas Callesen fandt sin lillebror livløs i poolen, og gav ham hjerte-lungeredning, Det havde Silas lært på et førstehjælpskursus i skolen.

”Lægerne forberedte os på det værste, men Tobias har det efter omstændighederne godt. Det kan vi takke Silas’ førstehjælp for,” siger Michelle Callesen, som er mor til de to.

”Det er vigtigt for os i Røde Kors at hædre de mange redningsaktioner rundt i landet og sætte fokus på det fortsatte behov for at kunne førstehjælp. Førstehjælp redder liv. Derfor er jeg glad for at være med til at uddele denne årlige pris,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.

4-årig livløs i poolen

Michelle var ved at pakke bilen, da de skulle til grillaften hos hendes mor. Silas opdager, at hans lillebror ligger livløs i poolen, hopper i, får hevet ham ud af vandet og givet ham førstehjælp.

Da Michelle kommer, ser hun, at Silas sidder foroverbøjet over Tobias, og er ved at give ham førstehjælp – et syn der har ætset sig fast i hendes bevidsthed. Med hjælp fra naboen bliver der ringet 112.

De samarbejdede om at give Tobias førstehjælp. Silas giver hjertemassage, og moren puster i ilt i munden på den livløse dreng. Da ambulancen kommer, tager redderne over. Heldigvis er Tobias kommet sig nogenlunde siden den gang, hvor hans storebror gav ham førstehjælp.

Prisen som Årets Førstehjælper

Det er 30. gang, at Årets Førstehjælper bliver kåret af Røde Kors og Aleris-Hamlet hospitalerne. Det sker for at hylde en person, som har ydet en modig indsats og reddet en andens liv. Vinderen bliver kåret som d. 11. marts og modtager 10.000 kr., som er sponsoreret af Aleris-Hamlet.

De øvrige nominerede til Årets Førstehjælper 2021 er, Susanne Kildegaard Hansen fra Ringsted, som reddede sin mand med hjerte-lunge-redning, efter han faldt om med hjertestop i parrets hjem.

Mads Bork og Niki Wolgast Jensen fra Kolding, der reddede deres tennismodstander Jacob Jejselberg, der under en tenniskamp faldt om med hjertestop.

Susanne og Ulrik
Niki, Mads og Jacob

Fakta om Førstehjælp

- I Danmark falder omkring 5.400 hvert år om med hjertestop uden for hospitalet.
76 procent af alle hjertestop sker i hjemmet og 11% af dem overlever.
Tre ud af fire, der falder om med hjertestop, får hjertelungeredning af vidner inden ambulancen kommer.
For hvert minut der går uden hjertelungeredning efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med 10%.
- I dag overlever 16 procent et hjertestop. Det er fire gange så mange som i 2001.
- Kun hver tredje dansker har et opdateret førstehjælpsbevis, og 20 procent har aldrig taget et førstehjælpskursus.
(Kilde: Dansk Råd for Genoplivning og Voxmeter)