Se film om krigens regler
Vores internationale kolleger arbejder ufortrødent på at udbrede krigens regler (IHL), selv i de fjerneste afkroge af verden. Her i marts har en film om IHL-arbejdet i Sydsudan international premiere i København. Køb billetter hos CPH:DOX her
Vores internationale kolleger arbejder ufortrødent på at udbrede krigens regler (IHL), selv i de fjerneste afkroge af verden. Her i marts har en film om IHL-arbejdet i Sydsudan international premiere i København. Køb billetter hos CPH:DOX her

Den 24. marts har filmen ’Rules of War’ international premiere som en del dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX. Den 31. marts vises filmen ved et eksklusivt arrangement i Røde Kors Frivillighus.
Filmen handler om den hollandske ICRC-delegat Albert Schonevelds arbejde med at formidle krigens regler til parter i en konflikt i Sydsudan. Ved visningen i Røde Kors’ Frivillighus deltager hovedrolleindehaveren selv.
Albert Schoneveld arbejdede med formidling af IHL i tre år i Sydsudan, men har også været udsendt delegat en række andre steder, hvor han har arbejdet med at formidle krigens regler (IHL) i konkrete konflikter.
Hovedpersonen besøger vores frivillighus
I forbindelse med visningen af Rules of War den 31. marts kan du møde Albert Schoneveld, der kommer og ser filmen med os. Han deltager efterfølgende i en paneldebat med journalist Steen Nørskov fra DR og major Steen Kjærgaard fra Forsvarsakademiet.
Jeg talte for nylig med Albert Schoneveld og spurgte lidt ind til hans arbejde:
"Da jeg kom til Sydsudan i 2016, havde parterne i konflikten lige brudt en fredsaftale. Dermed mistede vi praktisk talt alle forbindelser til de implicerede, som vi inden havde haft løbende kontakt til. Da jeg ankom, var min mission derfor til at starte med helt kort: At genetablere kontakt til parterne”, fortæller han.
Det er ikke helt enkelt at kommunikere krigens regler til nogen gennem en tolk. Kommunikationsmulighederne ændrer sig meget efter de specifikke omstændigheder og efter hvilke sprog og hvilken oversætter, man benytter.
”Man får en relation, også når man arbejder med oversættere fra sprog, man slet ikke kan noget af. Ord bruges jo forskelligt på forskellige steder, også på det samme sprog. Dinkaer og nuer (de to største grupper i konflikten i Sydsudan) har heller ikke samme kultur,” fortæller Albert Schoneveld.
Love og paragraffer bliver til konkrete spørgsmål
Den internationale humanitære folkerets love og paragraffer kan virke meget langt fra en soldats dagligdag. En del af Alberts Shonevelds arbejde er derfor at oversætte de regler og konventioner, krigens regler grundlæggende består, til praktiske emner, der relaterer sig til soldaternes konkrete situation.
I filmen ’Rules of War’ kommer vi helt tæt på en række af de soldater, for hvem den væbnede konflikt er hverdag. De fortæller os i samtale med Albert Schoneveld, hvad de tænker om krigens regler. Nogle af dem vil gerne vide mere om reglerne, og nogle af dem skifter holdning undervejs.
”En fodsoldat og en general har også forskellige perspektiver. Jeg har selv været soldat, og det er en fordel i kommunikationen på den måde at vide, hvordan militære organisationer fungerer,” fortæller Albert Schoneveld.
Den 31. marts fortæller han meget mere.
FAKTA
- 24. marts kl. 21 har filmen ’Rules of War’ international premiere i Charlottenborg Social Cinema som en del af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.
- 31. marts KL. 20 viser vi i samarbejde med CPH:DOX ’Rules of War’ i Røde Kors Frivillighus. Efter filmen er der paneldebat mellem DR-journalist Steen Nørskov, Major Steen Kjærsgaard (Forsvarsakademiet) og ICRC-delegat Albert Schoneveld.
- I forbindelse med visningen i Frivillighuset holder vi ekstraordinært åbent i Røde Kors Oplevelsen med mulighed for at komme med til fronten i Ukraine med VR-oplevelsen ’Sense of War’ fra kl. 18.