Kan det virkelig hjælpe at snakke om det? Det spørgsmål får vi ofte i Offerrådgivningen.

Og svaret er JA. En times samtale kan være den bedste medicin til at komme videre efter en voldsom grænseoverskridende oplevelse, som får ens normale hverdag til at falde fra hinanden.

Det kan være et groft overfald, voldtægt, røveri, indbrud, kærestevold, hævnporno, krænkelser på nettet eller alvorlige ulykke og andre voldsomme oplevelser, som pludselig rammer os som lyn fra en klar himmel. 

Ingen samtaler eller psykoterapi, psykolog, lykkepiller eller mirakler kan fjerne oplevelsen. Men gennem en medmenneskelig samtale eller to kan du lære at leve med den oplevelse. Oplevelsen vil for altid ligge i din hukommelse - i din mentale rygsæk, som du bringer med dig videre i dit liv.
 
Lære at acceptere
I starten kan den voldsomme hændelse føles tung, ja nærmest ubærlig. Men med tiden bliver byrden lettere. I de første dage eller uger tænker du på det hele tiden.

Mange ser det nærmest som en film, der spilles igen og igen.

Men som tiden går, blegner oplevelsen. Og en dag opdager du, at du har glemt at tænke på oplevelsen en hel dag. Du er kort sagt så småt ved at acceptere det skete. Og du er kommet videre, selvom du ikke troede det var muligt. 

Husk på: Alle kan blive ofre – midlertidigt – vores mål er at hjælpe folk videre så de ikke fastholdes i offerrollen permanent.

Så ja, en til to timers samtale med en offerrådgiver kan være med at hjælpe dig videre.

Vi møder ofre, som har været udsat for alle mulige former for kriminalitet, men også mange pårørende til ofre eller vidner til f.eks. alvorlige trafikulykker, overfald eller selvmord.

I denne uge er jeg som offerrådgiver med til at passe vores døgntelefon. I går blev jeg ringet op af en ung kvinde, Camilla, som var blevet voldtaget i weekenden af sin ekskæreste og ven gennem flere år hjemme i hendes lejlighed.

En ven hun stolede på. ”Hvorfor gjorde han det mod mig? Hvordan kunne det ske, og hvorfor så jeg det ikke komme?” græd Camilla i telefonen. Hun var netop blevet undersøgt af en læge, som bl.a. konstaterede, at hun havde mange fysiske tegn på voldtægt.
 
Jeg spurgte om Camilla havde lyst til at fortælle, hvad der skete. Sådan indledes ofte – men ikke altid – en samtale med en rådgiver i Offerrådgivningen i Hovedstaden. Samtalen starter med at vi lytter.
 
Alle kan ringe 
Vores telefon er åbent døgnet rundt. Al rådgivning er gratis og vi har tavshedspligt.

Ud over telefonsamtalerne tilbyder vi også personlige møder. Vi er 40 frivillige men professionelt uddannede rådgivere, som kommer med erfaringer og kompetencer fra mange forskellige job og uddannelser; sygeplejersker, psykologistuderende, skolelærere, u-landsarbejdere, pædagoger osv.

Vi starter med en grunduddannelse, hvor vi bl.a. lærer, hvordan vi bedst taler med mennesker og støtter dem. Vi undervises også i krisepsykologi og traumer, strafferet og anden lovgivning, erstatningsregler osv.

Så vi er godt klædt på mentalt, når vi starter som rådgivere med at have samtaler. Vi lægger vægt på, at alle er frivillige, har livserfaring, empati og lyst til at hjælpe et medmennesker i nød. 

Alle kan blive ofre - midlertidigt
Vi håber det ikke og tror kun det sker for de andre.

Men pludselig sker det for os eller en af vores nærmeste, en kollega eller god veninde, som bliver et tilfældigt offer for et overfald på gaden, vold i hjemmet, indbrud, stalking fra en ekskæreste eller trusler fra en bande i nabolaget, hvor man bor. 

Det kan være folk, som politiet har henvist, eller som bare har hørt om os og ringer selv. De har brug for en at tale med. De har måske været vidne til et overfald, ulykke eller er pårørende til et offer.

Ofret er måske i tvivl om hun skal anmelde en voldtægt eller et overfald. Eller frygter at skulle gennem en retssag og møde gerningsmanden osv.

Vi har desværre også flere, som ringer, fordi de har været udsat for såkaldte cypercrimes (digitale krænkelser). F.eks. en sur ekskæreste, som truer med at lægge nøgenfotos ud på nettet osv.

Vi har pårørende og vidner til alvorlige trafikulykker, som ringer bagefter, fordi de ikke kan forstå, at de har det skidt og er bange for, at de er ved at blive skøre.

Normal reaktion på en unormal oplevelse
Her taler vi oplevelsen igennem sammen og får tit mange detaljer. Som regel kan vi også berolige dem med at deres reaktioner er normale.

Det er nemlig helt normalt at reagere stærkt følelsesmæssigt på en unormal oplevelse.

Der kan være forskellige chokreaktioner, gråd, forvirring, vrede, manglende koncentration og angst.

En voldsom oplevelse kan også fremkalde tidligere voldsomme oplevelser. Hvis man lige har været vidne til en trafikulykke, kan oplevelsen få en til at huske en tidligere voldsom ulykke, som man havde glemt og måske aldrig har fået bearbejdet. 

Samtalens magi
Den gode nyhed er, at undersøgelser viser, at over 90 pct. af alle ofre, pårørende eller vidner er i stand til at komme igennem krisen uden professionel psykologbehandling.

Ofte handler det bare om at tale om oplevelsen med et menneske, som lytter og som er neutral. En medmenneskelig samtale kan have en næsten magisk virkning. 

Hvis man har en god ven, ægtefælle eller et familiemedlem, som man har tillid til og taler godt med, kan det også være en hjælp.

Men omvendt hører vi tit, at det kan være sværere at tale med venner og familie, som kender dig så godt og mener at vide præcist, hvad du skal gøre.

Det kan være svært at afholde sig fra at give gode råd til dem vi holder af. Naturligvis i den bedste mening. Men det duer ikke.

Når vi oplever noget voldsomt, har vi i første omgang mest brug for, at nogen lytter fordomsfrit til os – uden at overvælde os med deres egne erfaringer og råd.

Ofret skal have tid og ro til at finde sin egen vej og sine egne løsninger. Vi kan ikke leve de andres liv, skal vi huske.

Camillas historie
Vi hører ofte, at et offer for voldtægt eller overfald bliver beroliget af venner eller familie med: ”Jamen nu skal du bare slappe af og glæde dig over, at du overlevede det kunne være gået meget værre”.

Det er sagt for at trøste, men det kan et voldsoffer som regel ikke bruge til ret meget.

Det var netop, hvad Camilla havde oplevet, da hun fortalte om voldtægten til sin søster. Gode søsterlige råd, som hun ikke havde behov for lige der.

Camilla havde brug for at fortælle om oplevelsen og sine følelser og tanker. Derefter begyndte der at tegne sig et mønster, en retning for Camilla.

I første omgang havde hun brug for en pause, et frirum, hvor hun kunne være tryg og sunde sig, før hun havde overskud til at beslutte sig for, om hun ville melde voldtægten.

I Camillas tilfælde mødtes vi en uges senere og fulgte op på samtalen. Camilla var naturligvis stadig meget berørt af oplevelsen, men havde også fundet en handlekraft og truffet sin beslutning om at melde voldtægten til politiet.

Hun var også lige så stille begyndt på at acceptere, hvad hun havde oplevet og forstå, at hendes liv uanset hvad, ville fortsætte. At hun var helt normal, selvom hun var så ulykkelig, var en vigtig erkendelse for at komme videre.

Den opsøgende indsats
I samarbejde med Hovedstadens Røde Kors og Politiet i København ringer vi også og tilbyder en samtale til ofre, vidner og pårørende, som har været udsat for kriminalitet eller ulykker i aktuelle politisager.

Det kan f.eks. være en ung mand, som har været udsat for overfald og røveri på en S-togsstation.

Han har anmeldt overfaldet til politiet. Og via samarbejde med politiet ringer vi til den unge mand for at høre, hvordan han har det og om han har brug for rådgivning efter overfaldet.

Han kan stadig været meget rystet og måske bange for, at gerningsmanden finder ham. Han frygter måske trusler og en senere retssag, hvor han skal møde gerningsmanden. Mange ofre er tit for rystede til selv at ringe til os umiddelbart efter en voldsom hændelse.

Europæisk netværk og terror
Vi samarbejder også med det europæiske netværk Victim Support Europe ang. støtte til ofre for international terror og andre kriminelle overgreb.

Her arbejder vi i tæt kontakt med Rigspolitiet og Udenrigsministeriets borgerservice og forbereder os på at blive klar i situationer, hvor der er brug for at være med i et større beredskab, også ved terrorangreb.

Ved flere terrorangreb i Storbritannien har det f.eks. handlet om at formidle kontakt og tale med danske og skandinaviske pårørende og vidner. 

Empati og omsorg
Det er nu over et år siden jeg første gang talte med Camilla. Og i lighed med de mange andre ofre, vidner og pårørende, som vi møder, så ved jeg heller ikke, hvordan det er gået Camilla.

Fik hun meldt voldtægten til politiet og blev ekskæresten dømt? Måske blev der aldrig en retssag?

Har Camilla med tiden lært at acceptere den voldsomme oplevelse og genfundet tilliden til andre mennesker - og især til mænd efter voldtægten?

Det håber jeg – for som rådgiver kommer man til at føle en særlig empati og omsorg efter mødet med et menneske i nød; et medmennesker, som tilfældigt krydser vores veje og deler deres bekymring, sorg og ulykke med os i håb om at finde tilbage til deres normale liv igen.