Eftertænksomheden og livsklogskaben er hentet gennem 50 års tro tjeneste i det danske hospitalsvæsen; først som sygeplejerske og siden ledende oversygeplejerske gennem 30 år, coach, fællestillidsmand og privat gift med Peter og mor til tre voksne børn for blot at nævne nogle af brikkerne i Lises liv.

Nu bruger hun sine evner i Offerrådgivningen i Hovedstaden, som en af de 200 frivillige rådgivere på landsplan.

Alle har brug for at blive set og hørt
-Du skal altså være med i Offerrådgivningen! En som dig kan vi altid bruge. Sådan lød opfordringen fra en god bekendt, som ikke helmede, før Lise efter tre år sagde ja. Samme dag tog hun hul på sin tredje alder og velfortjent otium i 2017. Meget otium er det  dog ikke blevet til. Og den beslutning har Lise ikke fortrudt. Nu er hun rådgiver på 5. år.

"Jeg har nok altid været nysgerrig og interesseret i andre mennesker. Mine tidligere kolleger og medarbejdere på hospitalet brugte mig, når de havde problemer og trængte til en at tale med. Også selvom jeg var chef. Jeg har været leder for over 400 medarbejdere på en af mine arbejdspladser. Og jeg har altid lagt vægt på at kende hver enkelt medarbejder fra sosuassistenten til lægen og afdelingssygeplejersken. Jeg huskede deres navne og historier. Det samme gjaldt patienterne, som også kunne have behov for en god snak, når de lå der i hospitalssengen."

Alle mennesker har behov for at blive hørt, set og anerkendt, siger Lise. 

Det går igen, når vi taler med ofre, som har været udsat for kriminalitet eller ulykker – det vi under et kalder ”voldsomme livsbegivenheder”, som pludselig kan ramme os alle og flå den normale hverdag i stykker. Vi taler også tit med vidner til kriminalitet, f.eks. skudepisoder, bandeopgør, overfald på gaden og mange andre alvorlige hændelser. Det kan opleves lige så traumatisk at være vidne til et overfald eller en alvorlig trafikulykke. Det gælder også de pårørende til ofre, som kan være meget bekymrede over, hvordan deres nærmeste skal klare sig og komme videre efter en voldsom hændelse. 

At lytte med hjertet i telefonen
Lise syntes egentligt, at hun havde oplevet og mødt lidt af hvert – patienter såvel som pårørende og personale gennem sine mange år som sygeplejerske:

"Og så er jeg alligevel tit blevet overrasket som frivillig i Offerrådgivningen, hvor jeg har mødt så mange mennesker – medmennesker – fra forskellige miljøer og livsvilkår. Mennesker, som er ramt af vidt forskellige problemer og kæmper for at holde sig oppe og komme igennem deres kriser og problemer. 

Jeg bliver virkelig rørt, når jeg oplever, hvad en halv times samtale kan flytte. Mennesker, som ofte er desperate og ringer til Offerrådgivningen, fordi de ikke har andre, som de kan eller tør betro sig til. Som oftest ringer folk jo i første omgang til vores døgntelefon. Det er vores første ”møde” med et offer, vidne eller en pårørende. Man kan ikke se hinanden, så man lærer at lytte til stemmen, vejrtrækningen, pauserne, ordvalget. Man danner sig et ret klart indtryk af det menneske man møder i telefonen."

"Jeg lytter mig frem til stemningen og fornemmer på den måde, hvad der er vigtigt lige nu. Det er ikke altid, at personen selv kan sætte ord på fra starten. Jeg lytter og stiller spørgsmål. Og jeg skaber først og fremmest tryghed og tillid i telefonen. De kender mig jo ikke på forhånd og har måske skullet tage sig gevaldigt sammen til at ringe."

Vold er værst
Lise har haft mange ”vidunderlige oplevelser” gennem de samtaler med mennesker, som har ringet ind. De kan være så fortvivlede, ulykkelige og forvirrede i starten. De aner ikke, hvad de skal gøre og har det rigtig skidt. Men gennem en samtale eller to, hvor de oplever et fortroligt rum og en, der lytter uden fordomme eller meninger, finder de selv nye veje og løsninger.

Bare det øjeblik, hvor de opdager, at der er en vej ud, er så forløsende. Jeg oplever, hvordan et menneske pludselig ser sig selv på ny i et spejl og opdager at de er i live, og at der alligevel er en fremtid med muligheder – trods alt det forfærdelige, som de lige har oplevet.

Det der rammer Lise hårdt, er vold. Og vold er der desværre meget af ude i samfundet, både i nattelivet, på gaden og hjemme i familierne.  Og så de unge kvinder, som ringer, fordi de er blevet voldtaget. 

"De unge kvinder, som er blevet voldtaget, er virkelig hårdt. Eftervirkningerne kan forfølge dem i mange år med psykiske problemer og angst for at være alene. De unge kvinder har så svært ved at genfinde tilliden og genfinde vejen til et normalt liv.  Det føles så uretfærdigt at de som ofre skal gå alt det igennem."

De sårbare unge mænd
"Jeg har også en særlig blød medfølelse for de her unge mænd, som i første omgang ringer, fordi de måske er blevet overfaldet eller beskudt. Eller udsat for trusler om vold. Ofte unge mænd af anden etnisk herkomst, som bor i ghettoerne og lever tæt på bandemiljøerne. De er så sårbare og indesluttede til at begynde med. De kikker ned i gulvet. De kan ikke sidde stille. Og du har ingen øjenkontakt til at begynde med. Der kan gå lang tid, før de tør åbne sig. Når der så går hul på bylden, så fortæller de om en barsk voldelig hverdag i en meget hård kultur, som de er tvunget til at leve i."

"Det rører mig så dybt. Jeg får sådan lyst til at tage dem med hjem og passe på dem. Men det er selvfølgelig en umulig tanke.  Jeg taler i stedet med dem, viser jeg respekterer dem uden fordomme. Jeg ved jo, at de gør deres bedste. Det er bare så hårdt for dem. Der har måske ikke været forældre, som har taget sig ordentligt af dem, givet dem kærlighed og tryghed. De har ofte været henvist til at rende rundt på gaden og klare sig selv i de hårde miljøer."

Vi dømmer tit for hurtigt
"Og selvom jeg har set mangt og meget som sygeplejerske, så kan jeg stadig blive chokeret over, hvor hårdt livet kan ramme et menneske. Og så oplever jeg også en stor taknemlighed fra folk over, at de endelig møder et menneske, som gider lytte og bruge lidt tid på medmenneskelighed uden at dømme dem. Vi er tit alt for hurtige til at dømme andre mennesker, uden at vi kender eller forstår deres livsomstændigheder.

Selvfølgelig kan det også være hårdt at møde mennesker som pludselig er blevet ramt så hårdt og i tilgift ofte tidligere i livet har oplevet så meget modgang. Efter sådan et møde eller telefonsamtale, kan jeg godt føle mig lidt brugt. Men jeg registrerer også, at ofrene bliver udmattede og trætte efter sådan en samtale, især når samtalen virkelig har rykket."
 
Lise er, som alle hendes kolleger i Offerådgivningen, frivillig, og mindst 25-30 timer om måneden i Offerrådgivningen plus det løse.  Der lægges nemlig stor vægt på uddannelse og videreuddannelse. 

Frivillig med stort F
Rådgiverne udvælges og ”ansættes” og skal igennem en lang række kurser, inden vi slippes løs som rådgivere. Den bedste ballast er livserfaring, gerne mange års erfaring ude på arbejdsmarkedet i forskellige fag og brancher, så man har et bredt kendskab til samfundets forskellige miljøer, til retssystemet, sundhedsvæsenet og de mange sociale hjælpeorganisationer, som vi også samarbejder med. 

"Det er så vigtigt at vedligeholde vores sociale netværk og kompetencer, at følge med i den udvikling, som sker rundt om i samfundet. Offerrådgivningens styrke er også, at rådgiverne kommer fra vidt forskellige miljøer. Vi er både unge og gamle, mænd og kvinder med forskellige uddannelser og job, som vi kan trække på. Og så er vi frivillige med stort F."

"Jeg tror ikke, at folk i første omgang tænker over, om vi er frivillige eller får løn, når de ringer til os. Men de oplever måske alligevel, at vi kan give dem noget andet, fordi vi gør det her frivilligt og af lyst - sammenlignet med en fagperson, som er ansat til at tale med dig og får et honorar for det. Vi har en anden tilgang, måske mere nede på jorden. Der er en udefinerlig forskel. Tit hører vi bagefter fra ofre vi har talt med, at de er så taknemlige for at vi som mennesker har brugt tid på dem – ”får I ikke løn for det, gør du det her i din fritid?" spørger folk.

"Så det må betyde noget.  Og så er vi der jo altid og tager telefonen – døgnet rundt - også om natten og selv juleaften!"
 

Artiklen er skrevet af Bodil Kofoed fra Offerrådgivningen i Røde Kors Hovedstaden. Næste artikel bliver om, hvilken forskel en rådgivningssamtale gør for et offer.