Du har oplevet Røde Kors’ udviklingsarbejde på nært hold – du har noget at tilbyde.

Dét er Gudrun Hasseris Andreasens budskab til studierejsedeltagerne, som skal ud og holde foredrag og på anden vis skabe opmærksomhed om Røde Kors’ arbejde.

”Hvis man er lidt aktiv, så vil jeg gerne se den avis, der ikke er interesseret i at skrive om Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i praksis,” siger Gudrun, som selv var på studierejse til Nepal i 2016.

Tusinde tilhørere
Det samme gælder for de mange foreninger, som ofte er på jagt efter nye foredragsholdere.

”De bliver glade for at få et tilbud om et foredrag, for de leder faktisk efter gode emner,” siger Gudrun og henviser til både Rotary og pensionistforeninger som gode muligheder.

Gudrun er formand i afdelingen Horsens Nord, og hun er nået vidt og bredt ud med sine fortællinger fra venskabsprojektet i Nepal. Hun har holdt 22 foredrag for samlet mere end tusinde tilhørere, siden hun kom hjem.

”Jeg har været rigtig glad for at være ude og fortælle. Jo mere man fortæller og ser sine egne billeder fra turen, jo bedre kan man også huske det,” siger Gudrun.

En vigtig mission
Allerede inden hun tog af sted til Nepal, kontaktede hun Horsens Folkeblad. Først bragte avisen en artikel om, at hun skulle af sted, og mens hun var ude sendte Gudrun flere tekster hjem, som også blev til artikler i avisen.

På den måde var jorden allerede gødet for Gudrun til at komme ud og holde foredrag, da turen var slut. Og faktisk bookede en skole allerede et foredrag med hende, mens hun stadig var i Nepal.

”Man skal bare glemme sin beskedenhed og nervøsitet – om man nu er god nok. For har man været på en tur, så har man noget at fortælle til folk, som de ikke nødvendigvis ved, men som de burde vide,” siger Gudrun.

”Jeg synes, det er en vigtig mission, man har, når man kommer hjem.”

Tjubang
Gudrun har også et par gode råd til, hvordan man kan strukturere sit foredrag.

”Når man er på en skole og skal fange de unge mennesker, så må der gerne være lidt tjubang med det samme. Det er min erfaring,” siger hun.

Med ”tjubang” mener Gudrun, at gøre det konkret og fortælle om nogle personer og skæbner, der kan skabe identifikation hos børnene. Hun fortæller eksempelvis selv om de børn, som går i skole og har nøjagtig de samme drømme om at blive sygeplejersker og lærere, som danske børn har. Forskellen er kun, at disse børn har nogle helt andre vilkår og udfordringer for at kunne nå de drømme.

”Sådan nogle ting kan gøre indtryk. Bagefter kan man få sneget lidt baggrund ind om skolen og det jordskælv, der ramte Nepal,” siger Gudrun.

Hun bruger altid et Power Point-show kun med billeder og ingen tekst. På den måde kan billederne strukturere foredraget, og hun kan tale frit ud fra billederne.

Husk de sociale medier
Også på de sociale medier gælder det om at sparke døren ind for at fange sine ”følgere” eller ”venner” på Facebook og andre steder.

”Lav en punchline – en konkret overskrift med et eksempel på noget, du har oplevet, så du fanger folks interesse,” råder Gudrun.

Selv har hun skrevet et opslag om kvinden Misha, der bor i en lille hytte, fordi hendes hus blev ødelagt under jordskælvet.

”Og så skriver jeg bagefter, at det kan jeg fortælle mere om til et foredrag. Det er bedre end at skrive: ’Jeg kan fortælle om Nepal’. Det er for bredt,” mener Gudrun.

Få råd og vejledning
Du kan altid tage fat i medarbejderne i Afdelingernes Internationale Arbejde på landskontoret, hvis du har været på studierejse eller skal holde foredrag om noget andet. Her kan du få sparring, tips og tricks, hvis du skal holde foredrag, få en artikel i avisen eller booste den lokale Facebook-side. Kontakt AIA her.