Skrevet af Anders Ladekarl

Danmark bør gå forrest og give de mest sårbare og udsatte mennesker en stærkere stemme i vores fremtidige udviklingsbistand.

Verden er et andet sted, end da den sidste udviklingspolitiske strategi blev skrevet for godt 4 år siden. Vi står med et rekordhøjt antal fordrevne, stigende udfordringer fra klimaforandringer og senest konsekvenserne af Covid19. Antallet af mennesker med behov for akut humanitær hjælp er steget med 100 millioner. Det kræver svære og nødvendige prioriteringer. For Røde Kors er der ingen tvivl om, at vi skal sætte de mest sårbare i centrum i den kommende strategi. Vi har fire bud på, hvordan vi konkret kan gøre skrøbelighed, til det centrale omdrejningspunkt for dansk udviklingspolitik. 

For det første skal strategien være fokuseret på sårbare mennesker og baseret på forpligtigelserne til ”Leaving no one behind” og ”Reaching those furthest behind first” som formuleret i de 17 verdensmål. Der bør opsættes målbare mål for dette, for uden konkrete mål bliver det bare ved de fine erklæringer.  

Vi skal også prioritere de lokale aktører højere. Senest har vi under Covid19 oplevet, hvordan lokale aktører sikrer den hurtigste og mest effektive humanitære respons. De har en unik adgang og nyder tillid i lokalbefolkningen. Danmark forpligtede sig i 2016 på at understøtte lokale kræfter i den humanitære bistand ved at give 25 procent af midlerne direkte til lokale og nationale humanitære aktører. Dette mål må vi fastholde i en ny strategi.

For det andet skal vi øge vores humanitære ambition. Kløften mellem behov og tilgængelige midler vokser. Det er ikke en holdbar situation. Underfinansieringen rammer de lokale organisationer, der yder livsnødvendig hjælp til de berørte befolkninger. Deres indsatser skal kunne fortsætte uhindret. Danmark må derfor fortsat arbejde for respekten for den humanitære folkeret og de humanitære principper. 

For det tredje har Covid19 pandemien med alt ønsket tydelighed vist, at sundhed er en global udfordring. Adgang til sundhed er forudsætningen for menneskelig overlevelse og trivsel og for stabilitet og økonomisk fremgang. Ikke bare for os i Danmark, men alle vegne. Covid19 har kun understreget dette, og sat den globale sundhed under yderligere pres. Tag de almindelige børnevaccinationsprogrammer, som i mindst 68 lande er blevet sat på pause på grund af Corona. Pandemien har vist de negative konsekvenser af svage sundhedssystemer mange steder – ikke mindst i Afrika – og behovet for at styrke dem. Også vores mentale trivsel trues. I langvarige humanitære kriser udsættes mange for potentielt traumatiserende oplevelser, og det kan have alvorlige konsekvenser, fordi vores mentale sundhed er afgørende for evnen til at tage vare på os selv og vores familie - og i sidste ende bidrage til udvikling af fredelige og bæredygtige samfund Derfor skal sundhed prioriteres højere i udviklingsbistanden fremover. Verdensmål 3 om sundhed og trivsel må og skal være et mål for alle landekategorier og regioner. Det er det ikke i dag. Danmark har en særlig styrkeposition inden sundhed og dermed en særlig forpligtigelse. Derfor skal vi også prioritere en global vaccineudrulning, så de mest udsatte inkluderes.

For det fjerde må vi i den nye strategi ikke glemme at tage højde for klimaet. Det ændrer sig, om vi vil det eller ej. Klimaforandringer i lande ramt af humanitære kriser, forøger sårbarheden for de udsatte befolkninger. Vi ønsker at investere i innovative løsninger, der ruster den lokale modstandsdygtighed bl.a. gennem opbygning af varslingssystemer og frigivelse af midler før katastrofen rammer. 

Hvis vi holder et skarpt fokus på de fire overordnede indsatsområder, vil strategien redde flere menneskeliv og bidrage til at skabe bedre og mere stabile forhold i nærområder til konflikt og krise. Lad os arbejde for at løfte de mest udsatte og sårbare i verden​ og sikre, at ingen efterlades uden den nødvendige hjælp.

Anders Ladekarl

Generalsekretær i Røde Kors i Danmark