Jeg er læge på redningsskibet Ocean Viking. Vi har reddet folk fra en træbåd i havsnød, og vi befinder os i farvandet nord for Libyen.

Det næste døgn får vi næsten ingen søvn. Vi redder i alt 133 folk fra yderligere 3 små træbåde midt ude på havet.

En yngre mand kaster op og er meget dårlig. Hans ven fortæller mig, at han har været søsyg og ikke har fået mad og drikke i 1 døgn. Jeg giver ham et drop og giver ham medicin mod kvalme og 3 poser med væske. Næste morgen er han frisk igen.

Det viser sig, at 2 af de reddede ingen nyrefunktion har, og de får dialyse 3 gange om ugen. De kan ikke evakueres tilbage til Libyen, som de er flygtet fra, så vi må bevæge os ud af Libyens farvand og sejler mod Lambedusa, Italien. Vi sender besked til den Italienske kystvagt, og nyrepatienterne og deres familier bliver evakueret på kystvagtens skib næste morgen.

Vi kalder efter en havn, hvor vi kan sætte de øvrige reddede af, men der er ikke rigtig nogen, der svarer. Vi sejler næsten ikke, vi venter.

Om aftenen bliver en ung mand svært syg med høj feber og kulderystelser, tegn på blodforgiftning/sepsis. Jeg behandler ham med bredspektret antibiotika og væske. Han retter sig, men vi er bange for, at han får tilbagefald, så han bliver også evakueret af kystvagten. 

På lægeklinikken får vi tid til at få en mere grundig sygehistorie. Jeg behandler en del med fnat og ætsninger fra benzin fra bådene. Vi tager blodprocent på kvinderne, og vi finder en, som har svær blodmangel. Hun skal tilses af læge, når vi kommer i land.

En autistisk dreng på 8 år er meget urolig. Det ender med, at drengen og hans far sover på klinikken, det giver en del kaos.

Endelig får vi svar på vores anmodning om en sikker havn til de reddede. Vi skal til Sicilien, Augusta havn. Her kommer de italienske myndigheder ombord, alle bliver podet for Corona. De reddede står af ved en kæmpe skrotbunke og går videre på en karantænefærge, hvor de skal være i 2 uger. Senere bliver de sejlet til f.eks. Lambedusa til videre behandling af deres sag.

Vi er nu knap 30 personale tilbage på skibet. Vi ligger for anker i 10 dage i Augusta havn, ingen af os har Corona, tiden bruges til rengøring og oprydning.

5. oktober kommer myndighederne atter på besøg. Hele skibet bliver desinficeret med gift ind- og udvendigt, hvorefter vi, der skal afmønstre, får lov at gå i land netop som en orkan opstår.