Mobile sundhedsklinikker i Mosul

I Mosul, Irak, boede knap en halv million mennesker. Det svarer til befolkningerne i Århus, Odense og Roskilde tilsammen. Nu er her helt tomt som en spøgelsesby med undtagelse af et par soldater ved et checkpoint.

En mobil lægeklinik giver hjælp i Mosul.
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 25 APRIL 2019

Bygningerne inde i Mosul centrum ligner knækkede tænder. I centrum virker det som en spøgelsesby, og det forvandler sig, da den mobile klinik råber, at de er kommet gennem megafoner. Mariana fra Røde Kors opdager, at det ikke er en spøgelsesby, men der dukker folk op fra ruinerne.

Ved mobilklinikken kan de blive behandlet af en læge eller sygeplejerske og få medicin. Mariana fra Røde Kors er taget ind til centrum med en af de mobile klinikker. For de fleste er de mobile klinikker den eneste måde at få sundhedshjælp på.

Mens folk står i kø for at få behandling fortæller de Mariana deres historier fra før og nu. En kvinde måtte føde midt under et luftbombardement. Der er flere, som har oplevet, at et familiemedlem er forsvundet, og aldrig kommet hjem igen.

Prøver at få deres liv på fode igen

Folk er stimlet sammen om den mobile klinik, som Mariana og nogle kollegaer fra Røde Halvmåne betjener.

De fortæller også om, hvor svært livet er blevet i dag. Deres huse er ødelagte, der er intet arbejde, og ingen har råd til at tage på hospitalet. De er helt afhængige af de mobile klinikker for at få lægehjælp og medicin, og Mosuls borgere prøver at få deres liv på fode igen.

Den gamle by i Mosul er anderledes, end det der ligger udenom. Mange steder ser de butikker og handlende, som man gør i enhver mellemøstlig by. Det er først i den gamle by, at krigens kæber har tygget sig gennem bygninger og menneskeskæbner.

Nyheder

  • Vil du gøre en forskel som frivillig? Tag det første skridt med kurset Medmenneskelighed i praksis
  • Politikere til civilsamfund: Ryk direkte i fængsel - i skal være med til at forebygge
  • Fokus i vores eksterne kommunikation – juli og august 2025
  • Fælles pengehåndtering (sedler og mønter)
  • Kommende kurser i psykisk førstehjælp i Skanderborg, Roskilde og Sønderborg