I dag er indsamlingen blevet en fast tradition for en større gruppe. Men i starten var det bare Mesut og familien, der var afsted med de rød-hvide bøsser. Første gang var Mesuts ældste søn Adrian så lille, at han var med i barnevogn. I dag er han storebror til 2 og stadig frisk på en gåtur.

Vigtig tid med børnene
”Børnene vil altid gerne med. Vi får tid sammen. Og de lærer, at når vi har det godt, er det passende, at vi også tænker på folk, der ikke har det ligeså godt”, siger Mesut. ”Det er noget, vi har valgt at gøre sammen med vores børn, fordi vi gerne ville flaske dem op med den aktivitet. Vi synes, det var en god mulighed for at dedikere noget fokuseret tid til noget, man kan gøre for andre mennesker. Noget aktivt. Formålet for os er både socialt og så at dedikere den tid til at være sammen med børnene og danne dem som mennesker i forhold til de grundlæggende værdier, vi tror på.”

En social aktivitet
”Vi har nogle rigtig søde naboer, som vi socialiserer med. Og så for 10-12 år siden tænkte vi, det her behøver ikke være noget, vi kun gør i vores familie, det kan vi ligeså godt gøre til en aktivitet med et tema, vi kan mødes omkring. De har også børn, og så har det spredt sig til lidt flere, som vi har fået med på vognen, og så har vi gjort det til en hyggelig aktivitet. Vi samles til morgenmad på dagen, og så når indsamlingsstedet åbner, henter jeg ruter og bøsser, og så fordeler vi dem iblandt os. Vi er 4 familier og nogle gange 5 eller 6. Og nu hvor børnene er blevet ældre, så får de deres egen rute.

Går konkurrence i det
”Vi starter altid med morgenmad hos den familie, der samlede mindst ind året før. Og det er også dem, der stiller op med en gang suppe eller noget andet, når vi er færdige. Og så bliver det jo lidt hyggeligt, når vi spiser sammen efter turen, og så får man lige en øl eller et glas vin eller et eller andet. Og er man den familie, der har samlet mindst ind, så skal man så stå for arrangementet året efter. Derfor går der også lidt konkurrence i det. Men hvis man taber, får man til gengæld lov til at være førstevælger til ruten – for man har jo ligesom luret, at der er nogen ruter, der er bedre end andre, ikke?”

Har det sjovt
”Det er super sjovt, og vi griner, og vi hygger os. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der på nogen måde ser Røde Kors indsamlingen som en pligt eller sur tjans, det er egentlig bare en super hyggelig aktivitet, hvor vi bruger noget tid sammen. Og så har alle det selvfølgelig godt med, at det rent faktisk er et godt formål. Og nogle gange - hvis man ikke ønsker at være den familie, der taber - så kan man godt finde på at spytte lidt ekstra i sin egen indsamlingsbøsse, ikke?”  

Motivationspakker
”Det er noget, vi glæder os til og ser frem til. Børnene er fuldstændig med på den, det er en fast tradition. De har aldrig brokket sig over det. Da de var mindre, og hvis de blev trætte, så gik jeg eller en af de andre bare hjem med dem, mens de andre fortsatte. Dem, der står for arrangementet, køber også en lille motivationspakke til hver rute. Så vi har nogle juicebrikker, en pose slik og lidt frugt osv. Det motiverer i hvert fald børnene. Nu er de efterhånden blevet så store, at det måske ikke betyder det helt store mere, men det er ligesom blevet en fast del af rutinen”.

Vi ønsker Mesut og hele vinderholdet i Glostrup rigtig god tur!

I løbet af denne måned kommer du også til at møde voldsramte Heidi og Lisbeth, der begge fortæller deres barske historie om, hvordan de blev fanget i et voldeligt forhold, og hvordan de slap ud igen. Det er blandt andet mennesker som dem, der står uden et trygt hjem, du kan være med til at samle ind til den 6. oktober i år. Vi håber, du har lyst til at stille op - ligesom Mesut og de andre.