Med månedens buket i Ishøj

Månedens buket gik til formanden og møbelbutikslederen fra Røde Kors Ishøj.

Jytte Heindorf Jensen og Carsten Fischer i genbrugsbutikken. © Nikolaj Kristian Carlsen og Røde Kors
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 24 OKTOBER 2018

Jytte Heindorf Jensen og Carsten Fischer fik månedens buket. De fik buketten for deres stores indsats og engagement i Røde Kors Ishøj. Lone Algreen Nielsen, aktivitetsleder for vågetjenesten overrakte dem buketten i møbelbutikken i Ishøj Bycenter.

Jytte Heindorf Jensen er formand for Røde Korsafdelingens bestyrelse. Carsten Fischer er butiksleder for møbelgenbrugstikken. Der er 49 frivillige knyttet til butikken. I hverdagen har butikken åbent fra kl. 10:00 – 17:30 og om lørdagen fra 10:00 – 14:00.

Tale, buket og knus

”Kære begge to. Vi giver jer en tanke, en glød eller glæde. Så I vil tænde en fakkel og bære den brændende mod målet. I vil kigge til siderne og kigge bagud. Hvis I møder en mur vil klatre over, grave jer under eller finde en snørklet vej uden om,” siger Lone Algreen Nielsen.

”I kan være alene med faklen eller I kan mobilisere et følge. Men i sidste ende vil i nå i mål og tænde det bål, der bliver til den brand der forhåbentlig vil gøre en forskel. I to er et par ildsjæle, der kan tænde den fakkel, få den til at oplyse en himmel og blusse et bål med jeres engagement i Røde Kors Ishøj. Stort tillykke med månedens buket.,” siger hun.

De to modtagere af buketten smilede, da de modtog den, og de udvekslede knus. Møbelbutikken har stor succes, og der kommer folk helt fra Norge for at handle i butikken. Mange af de gæster der holder ferie på campingpladsen i Ishøj slår også et smut forbi butikken.

Nyheder

  • Vil du gøre en forskel som frivillig? Tag det første skridt med kurset Medmenneskelighed i praksis
  • Politikere til civilsamfund: Ryk direkte i fængsel - i skal være med til at forebygge
  • Fokus i vores eksterne kommunikation – juli og august 2025
  • Fælles pengehåndtering (sedler og mønter)
  • Kommende kurser i psykisk førstehjælp i Skanderborg, Roskilde og Sønderborg