”Jeg var lige blevet 17, da jeg mødte ham. Jeg troede, jeg havde fundet den helt store kærlighed, indtil en aften, hvor det gik galt, fordi han blev sygeligt jaloux. Han plantede en knytnæve lige i ansigtet på mig, så jeg blev slået bevidstløs. Jeg lå der i 5-10 minutter og var helt væk. Det var første gang, han slog mig.

Jeg tænkte, han skal aldrig nogensinde røre mig igen. Men så ringer han dagen efter og undskylder, og jeg tænker, han skal have lov til at se, hvad det er, han har gjort ved mig. Han havde flækket min læbe og slået mine tænder skæve. Jeg var nødt til at drikke med sugerør og spise flydende mad længe efter.”

Truede med at slå ihjel
”En dag havde min veninde og jeg været ovre og handle, og vi skulle mødes med ham på vejen hjem. Men så fordi det havde taget lidt længere tid, eller jeg ved ikke hvad, så ventede han på os og det startede bare med at han råbte og skreg og skældte ud. Men da vi så kom hjem, så eskalerede det, og så endte det med, at han sparkede mig ned af trapperne og hev mig op ad trapperne igen. Og så fandt han en kniv ude i køkkenet og stak den op foran halsen på mig og sagde, at hvis jeg ikke snart fattede, at det var alvor, så ville han slå mig ihjel”.

Volden blev værre
”Det eskalerede mere og mere. Han blev mere og mere voldelig. Og der skulle mindre og mindre til, for at han blev voldelig. Jeg har fået taget kvælertag, jeg er blevet sparket i hovedet og you name it. Han kunne finde på alt. At kaste jord på mig og hælde vand ud over mig. At tæve mig foran hans mor. Han slog mig i baghovedet og på lårmusklen, hvor det ikke gav mærker. Det kunne være i den mindste lille situation. Han kunne vende på en 5-øre. Han kunne sidde og grine og hygge sig, og så lige pludselig havde han bare sorte øjne, og så skulle jeg slet ikke sige noget, for så sad knytnæverne løst”.

”En nat havde jeg fjernet hans arm om mig i søvne, det blev han ret vred over, og så vækkede han mig og flegnede fuldstændigt ud og truede mig med en brevåbner, der var formet som en sabel. Hvis han havde stukket den i mig, havde jeg måske været død. Han troede jo, det var fordi, jeg havde en anden. Men jeg kan jo ikke styre min underbevidsthed”.

Psykisk vold
”Det fysiske er til at tage og føle på, men det værste er det psykiske. Jeg er vokset op alene og havde kun min mor, og hvis der var det mindste, så truede han med at slå min mor ihjel. Og jeg vidste, han ville kunne gøre det. For jeg havde jo selv set... En gang tog han kvælertag på mig, og til sidst kiggede jeg ham bare ind i øjnene og sagde 'så gør det. Jeg kan ikke mere. Så gør det. Så slå mig ihjel'. Så slap han”.

Man mister sig selv
”Man føler sig magtesløs, når ens kæreste slår en på den måde. Man mister en del af sig selv, og for hver dag der går, så mister du en lille del mere og en lille del mere, og til sidst er man så meget i hans magt, at man ikke tænker selv mere.”

Flugten væk
”Da jeg var 24, så tænkte jeg, du bliver nødt til at flygte, du bliver nødt til at gøre et eller andet, for ellers så når du ikke at blive 25. Jeg prøvede flere gange. Til sidst fik jeg hjælp af nogle venner og en veninde, der pakkede min lejlighed ned, mens jeg flygtede. Det er 22 år siden, men det sidder stadigvæk dybt i mig. Jeg har fået konstateret kronisk depression og PTSD. Den mand har ødelagt mig for livet.”

Mod på at hjælpe andre
Lisbeth har i dag to dejlige drenge og nogle gode venner. Og selvom hun stadig kæmper hver eneste dag, har hun alligevel fundet styrken til at hjælpe andre. Det er derfor, hun fortæller sin historie her. ”Jo mere vi får oplyst om det her, jo tidligere vil kvinderne måske stoppe op og sige hey, det her er forkert. Jeg ved godt, at når man først er fanget, er det virkelig svært, og det kræver meget af en at komme ud. Men det kan lade sig gøre”, siger hun.