På landskontoret har vi en udstilling med fire samaritteruniformer, en antik gazerulle og diverse ting, som en samarit har brugt for at udføre sin tjeneste.

Med udstillingen følger tre indrammede dokumenter. Her følges samarittens Ingrids liv. I 1942 bliver hun samarit, hvor Danmark er besat af Tyskland.

I 1943 udtages Ingrid til brandkolonne og får udleveret en stålhjelm. Det sidste dokument er et takkebrev fra Grøn Koncert for aktiv samarittertjeneste i 1994. En vigtig del af udstillingen er historiske samaritteruniformer fra krigen, 1960’ern og en fra 1990’erne. 

Samaritterne historisk set

I 1910 startede Røde Kors uddannelsen af samaritter. De skulle samles i en organisation som kunne indsættes, hvis der opstod en katastrofe. Et af de første formål var at kunne stille uddannede samaritter og materiel til rådighed for krigsstyrelsen. Et af de andre formål var at kunne træde til ved store nationale ulykker og hjælpe til.

Efter 1. verdenskrig udbrud hjalp samaritterne hovedsageligt ved fangetransporter til og fra lazaretlejrene i Hald og Horserød. De blev også indkaldt til øvelse og mønstring hver uge.

I 1922 deltog samaritterne i en epokegørende øvelse. De ’tilskadekomne’ blev sminkede med sår og lignende. Sådanne realistiske øvelser er fortsat og foregår også i dag. Blandt andet har der været en terrorøvelse i City2 i Taastrup i 2018.

Kvinder får lov til at blive samaritter i 1940

Indtil 1940 bestod Københavns Samaritter Korps kun af mænd, men da blev der givet mulighed for at kvinder kunne optages i korpset. Der blev heldigvis ikke udkæmpet store slag på dansk jord med masser af døde og sårede til følge.

Samaritterne var med i hjælpearbejdet efter bombningen af Shell Huset, den Franske Skole og beboelsesejendomme på Søndre Boulevard og Henrik Ipsens Vej.

Den 26. september 1964 var der brug for samaritternes hjælp igen. Samaritterne var relativt hurtigt tilstede efter katastrofen i Valby, og de var med til at bjærge tilskadekomne og døde. I første omgang drejede det sig om sårbehandling og psykisk førstehjælp, men de assisterede brandvæsnet, civilforsvaret og Falck med eftersøgningen i de sammenstyrtede bygninger.

Samaritter i flygtningelejren

I 1985 kom der et stort antal flygtninge til Danmark. Røde Kors i Danmark fik opgaven med at finde husly og beværtning til flygtningene. D. 19.10.’85 blev samaritterne kontaktet af Landsforeningen og bedt om at være behjælpelig med at oprette en flygtningelejr.

Samaritterne fik nye røde uniformer i slutningen af 1980’erne. Før havde de været blå med små røde kors på ærmerne. De var ved nogle lejligheder blevet forvekslet med politiet, eller også var de svære at få øje på.

Udgiften til anskaffelsen af de nye røde uniformer var stor, og det skabte utilfredshed i nogle af samaritter grupperingerne. Teknisk Landsforbund trådte til sponsor, og senere blev Parken sponsor, og hvert år modtager samaritterne et beløb fra EM Elektrik, hvilket er ophørt nu.

Samaritterne i dag

I dag tager samaritterne primært førstehjælpsvagter til sport, koncerter, løb og lignende. Mange af samaritterne er sundhedsuddannet, for eksempel som læger eller sygeplejersker. Det kan også være håndværkere der har lyst til at være medmenneskelige.

Jesper Søndergaard Sørensen er forhenværende korpsleder for samaritterne i København. Han har været samarit i 25 år og startede som fjortenårig. I sin tid var der en forælder til en kammerat der var samarit. Han var med til at stille teltet op og syntes det var spændende.

”Vi er hver eneste år med til Priden, maraton, klimatopmødet – demonstranter og politi ville gerne have at det var Røde Kors, fordi vi er neutrale. For det meste er det et sår, mindre behandlinger, både fysik og psykisk – folk der har oplevet noget grimt, psykiatriske patienter der får en god snak. Det kan være, hvis de har set nogle komme til skade, så snakker de med samaritterne,” siger Jesper Søndergaard Sørensen.