Klub 100 medlem donerer 3000 samtalespil til ensomhedsaktiviteter
Stifteren af Small Talk – Big Questions Katja Bamberger Bro har doneret 3000 fantastiske samtalespil til vores aktiviteter mod ensomhed. Kortene kan bestilles gratis via Frivilligshoppen.
Stifteren af Small Talk – Big Questions Katja Bamberger Bro har doneret 3000 fantastiske samtalespil til vores aktiviteter mod ensomhed. Kortene kan bestilles gratis via Frivilligshoppen.

Katja er en vigtig ambassadør i Røde Kors’ Klub 100. Et netværk af gode og stærke kræfter fra kultur- og erhvervslivet, der hvert år samler penge ind til vores arbejde.
'Ensomhed kan ramme os alle. Derfor hedder samtalekortene fra Small Talk Big Questions EN SOM DIG OG MIG. Gennem samtale og nærvær kan vi sammen komme ensomhed til livs og derfor handler spørgsmålene om, hvad der gør livet værd at leve!’ , siger Katja.
Spillet kan bruges når I mødes til aktiviteter i fællesskaberne, hos besøgsvennerne eller andre aktiviteter, hvor den gode samtale kan begynde.