Historiske Røde Kors-plakater

På et støvet lager har vi fundet en kasse med Røde Kors-plakater. Plakaterne afspejler Røde Kors' (mangeårige) historie. Tag med på en rejse gennem tiden.

Der er mange flotte plakater i det digitale Pinterest-arkiv.
- D. 19 DECEMBER 2020

De historiske plakaterne viser Røde Kors’ rolle særlige rolle i konflikter og krige, og hvordan Røde Kors altid både har arbejdet nationalt såvel som internationalt.

Se plakaterne her

Vi har affotograferet de flotte, alvorlige og sjove vidnesbyrd fra en svunden tid og lagt dem op på den sociale platform Pinterest. Og der er flere, hvor de kommer fra. Så vi vil fremover publicere flere plakater.

Som civil og neutral hjælpeorganisation i Danmark og resten af verden siden slutningen af 1800-tallet har Røde Kors altid haft et ønske og et behov for at kommunikere og gå i dialog med befolkningen. Plakaterne viser forskellige grafiske stilarter, der selvfølgelig har rod i den tid, hvor de er produceret. Desværre er mange af plakater ikke dateret. Men de ældste går tilbage til 1940erne.

Nogle af plakater er overordnede, opmærksomhedsskabende branding-plakater, andre er direkte støtteopfordringer. Nogle er knyttet til kampagner for bestemte katastrofer og andre igen omhandler førstehjælp – både som idé om, at vi alle kan og skal passe bedre på hinanden gennem førstehjælp og som salgsmateriale af førstehjælpskurser.

Der er mange spændende detaljer: Fx viser en plakat fra 1967 de tre symboler Røde Kors-bevægelsen anvendte på det tidspunkt: de kendte røde kors og røde halvmåne som vi også anvender i dag, men vi ser og så det særlige og måske ikke så kendte Røde Løve og Sol-symbol som blev brugt i Iran i perioden 1924-1980.

Kan du huske plakaterne?

Genkender du nogle eller en af plakaterne? Måske kender du årstallet på, hvornår en plakat blev vist eller sammenhængen, hvor den blev brugt? Har du selv historiske Røde Kors-plakater liggende? Så kontakt mig endelig!.

 

Plakater i dag

Røde Kors bruger stadigvæk plakater, selv om meget Røde Kors’ kommunikation med borgere i dag mest er digital på sociale medier som Facebook, Instagram, Twitterrodekors.dk eller direkte til borgere, gennem fx telemarketing eller TV-reklamer.

I Frivilligshoppen kan man hente plakater med vores fundamentale principper, om forskellige aktiviteter og ikke mindst en opdateret plakat med centrale nedslag i Røde Kors’ historie. 

Røde Kors-afdelinger viser også de venskabsprojekter som de støtter med plakater som bestilles her

Røde Kors-afdelinger kan i dag også producere egne plakater i Materialebanken