Landsmødet begynder med Halfdan Rasmussens "Noget om helte," en sang, der handler om at få ting til at gro, i stedet for at bekæmpe sine medmennesker. Heltemodet skal være konstruktivt og givende, i stedet for destruktivt og aggressivt.

Vores præsident Jette Runchel åbner derefter med stærke ord om værdien af Røde Kors’ arbejde og sammenhold. "Landsmødet er også inspiration, dialog, hygge og to gode dage i Røde Kors-fællesskabet," siger Jette Runchel. Hendes ord om fællesskab og de mange gode kram, der "giver brændstof til os alle," sætter sammen med fællessangen rammerne for de kommende to dages debatter og valghandlinger.

Dirigenten vælges, stemmetællere udpeges, og kandidaterne træder på podiet en efter en for at præsentere sig. Men midt i præsentationerne sker et ophold, for pludselig står en særlig gæst i lokalet. Socialdemokratiet holder også møde på Nyborg Strand, og statsminister Mette Frederiksen blev spontant inviteret til at sige et par ord. Det tilbud kunne hun ikke afslå.

Selvom hendes tale er improviseret, rammer hun plet. Hun roser de frivillige og understreger, hvor vigtig Røde Kors’ tilstedeværelse er i lokalsamfundet.

"Tusinde tak for alt arbejdet, vi ser, men også alt det, vi ikke ser," siger statsministeren til de mange frivillige. Hun pointerer blandt andet behovet for menneskelige relationer i et samfund, hvor bureaukrati og professionalisme ofte tager over, og fremhæver den indsats, Røde Kors yder for ensomme i alle aldre.

Overraskelsen rundt i lokalet er ikke til at tage fejl af, og der bliver taget billeder og hvisket i krogene.

Emotionelt indspark fra modige Oliver Bo

Men dagen har mere på hjertet. For efter statsministerens besøg og resten af præsentationerne, træder Oliver Bo på scenen. Han er frivillig i Ungdommens Røde Kors’ fortællerkorps, og han vil modigt dele sin historie for første gang. Hans mor og bror sidder i salen, og de skal også høre hans fortælling om et liv præget af tab og udfordringer, men også af en ukuelig vilje til at være stærk for sine nærmeste.

Hans historie er både rørende og modig. Han fortæller om storebroren, der gik bort 15 dage gammel, og om sin egen kamp mod alvorlige sygdomme, men at han påtog sig en maske for at skåne sin mor og resten af dem, der tog sig af ham.

Da han slutter, bryder salen ud i stående klapsalver, som synes at fortsætte i flere minutter. Tårer bliver diskret tørret væk, og Olivers fortælling får lokalet til at live op.

Efter den emotionelle oplevelse fortsætter dagen i lidt roligere tempo. Deltagerne debatterer til temaworkshop og finder senere vej til deres værelser inden middagen. Landsmødet har allerede givet både latter, tårer og inspiration – og der er stadig en dag i morgen.