Klimaændringerne har skabt en klimakrise med nye vejrforhold. Hvert år har 100 millioner mennesker brug for humanitær hjælp. Røde Kors forventer, at det tal vil stige til 200 millioner i 2050.

Der er ikke penge nok til at hjælpe alle de mennesker, som bliver ramt af katastroferne. Derfor er det nødvendigt at finde nye måder, så det bliver billigere at lave katastrofearbejde. Nøglen til dette er at forebygge ødelæggelserne af katastroferne mest muligt.

Det nye digitale undervisningsforløb til faget Naturgeografi i gymnasiet dykker ned i tre aktuelle, autentiske cases (Bangladesh, Malawi og Peru), hvor Røde Kors har nytænkt katastrofehjælpen.

Helt lavpraktisk arbejder Røde Kors tæt sammen med nationale meteorologiske institutter, som varsler i tiden op til katastrofen. Ved at sammenholde varslerne med oplysninger om sårbarhed og udsathed overfor katastrofer omsætter Røde Kors informationen til, hvad vejret vil gøre i stedet for kun at se på, hvordan vejret vil blive.

Det er meget billigere at hjælpe, inden en katastrofe sker. Man kan fx evakuere mennesker, som undgår at miste deres ejendele og husdyr. Udfordringerne ved denne metode står til gengæld også i kø. Først og fremmest er der finansiering. Hvis man skal hjælpe effektivt fx inden en orkan, skal man have pengene stående i banken. Det vil sige, at donorer som fx Danida skal give penge til en arbejdsmetode og ikke til en konkret katastrofe.

I de tre cases, som gymnasieeleverne skal se nærmere på, kan man se denne støttevillighed før katastrofen. Og tallene taler deres tydelige sprog. Efter oversvømmelserne i Bangladesh i 2017 kunne man bagefter se, at de familier, som havde fået 60 euro inden oversvømmelsen til fx at evakuere sig selv og deres husdyr, kun oplevede et tab på 175 euro. De familier, der ikke havde fået de 60 euro inden oversvømmelsen havde et gennemsnitligt tab på 700 euro. Det vil altså sige, at der var en tabsreduktion på 75 % ved at yde katastrofehjælp på denne måde.

Undervisningsmaterialet er spækket med fotos og videoer fra Røde Kors' katastrofehjælpe-arbejde i de tre lande. Og eleverne vil blive kastet ud i et væld af forskellige opgave- og øvelsestyper, hvor de bl.a. skal reflektere over, hvilke forhold,  der skaber en katastrofe, hvad forskellen er på en katastrofe vs. hændelse og de kommer bl.a. til at skulle sammenligne casen fra Bangladesh med en dansk familie, der får oversvømmet sit hjem i en efterårsstorm: Hvad er deres største problemer de pågældende steder, og hvordan kan familier i de to lande forsøge at løse dem? Desuden skal eleverne komme med deres bud på, hvordan man fremover kan opbygge modstandskraft (resiliens) mod nye naturkatastrofer.