Da ”Peter” sad inde, var der en telefon ude på fængselsgangen, som de indsatte kunne bruge, men Peter havde ikke nogen, han kunne ringe til. Det gjorde ham i dårligt humør. (red. han fortæller sin historie under navnet Peter)

De andre indsatte fik også besøg udefra en gang imellem, men det gjorde han ikke, og det gjorde ham trist. Så gik Peter til fængselspræsten, som fortalte ham om Røde Kors. 

”Det var gennem Røde Kors, at jeg fik en besøgsven, og vi var pot og pande lige fra start af. At have en besøgsven gjorde, at jeg kunne klare forskellige ting meget bedre, end jeg kunne før,” fortæller Peter. 

Om at håndtere stress 

Næste skridt for Peter, var et ophold i udslusningsfængslet Kastanjeborg. Her tog han Røde Kors kurset ’Hverdagsmestring,’ som handlede om at blive i stand til at forebygge og håndtere stress, før det tog pusten fra en. Han hørte om kurset på et beboermøde, hvor nogle medarbejdere fra Røde Kors kom ud og fortalte om det. Det gjorde, at han meldte sig. Før han kom på kurset, var han gået ned med stress to gange. 

”Første gang jeg gik ned med stress, var da jeg ikke blev prøveløsladt, som jeg skulle have været, og så var det at corona ramte, og jeg heller kom ikke ud. Det skete to gange, og så gik jeg ned.”

Han deltog sammen med en anden indsat, og udover det faglige var der også plads til hygge og samtaler, f.eks. om hvordan hverdagen og livet udenfor fængslets mure ville være.

Støtte til IT

På Kastanjeborg fik Peter en mentor igennem Røde Kors’ Primus Motor program, som støttes af venskabsprojektet. Mentorens opgave var og er at hjælpe ham blandt andet med IT og kontakten til offentlige myndigheder, som fortrinsvis foregår digitalt. 

”Efter at havde siddet inde i godt 12 år var jeg noget bagud. Så mister man følingen med sådan noget ,” siger Peter. 

I dag er Peter førtidspensionist, så han har ikke længere brug for at være i kontakt med jobcentret, men når han skal i forbindelse med det offentlige, er det mentoren der hjælper ham. Det var også via mentoren, at Peter fik kontakt til den lokale Røde Kors butik. 

Frivillig i en Røde Kors butik

I dag er Peter frivillig i butikken.  Hver mandag formiddag og onsdag eftermiddag sorterer han tøj og hænger det ud i butikken. 

”Jeg vil godt give noget tilbage, blandt andet pga. min besøgsven. Altså give noget tilbage til Røde Kors, for de har virkelig været en stor hjælp for mig.” 

Nogle gange møder de butiksfrivillige hinanden tilfældigt i byen, og så snakker og hygger de. En af de andre frivillige kører ofte Peter til butikken. Som han udtrykker det, kører hun praktisk talt forbi, hvor han bor. 

”Jeg kan godt lide arbejdet og samarbejdet med de andre frivillige. Her mærker jeg, at jeg bliver værdsat. Jeg har planer om at være frivillig i mange år.”

Peter har som sagt siddet godt 12 år i fængsel, før han nåede til, hvor han er i dag som frivillig i en butik, og nu er han tilmed begyndt at lægge planer for sin hunds fremtid:

”Jeg har en hund der er meget stille og rolig, og hun elsker at være sammen med andre. Jeg kunne godt tænke mig, at hun bliver besøgsven på et plejehjem.”