Filmpremiere og debat om krigens regler

Generalsekretær Anders Ladekarl debatterede i går med lektor, ph.D., forfatter Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og filmens instruktør Guido Hendrikx efter verdenspremieren på den tankevækkende dokumentarfilm Rules of War. Det blev styret kyndigt af journalist og studievært Lotte Folke Kaarsholm fra DR Deadline.

180 mennesker var samlet i Kunsthallen Charlottenborgs social cinema til verdenspremiere og debat om krigens regler. Foto: Morten Schwarz Lausten
- D. 25 MARTS 2022

Dokumentarfilmen ’Rules of War’ havde i går aftes verdenspremiere som en del af programmet ved årets dokumentarfilmfestival i København, CPH:DOX. 

- Jeg må sige, jeg blev rørt af filmen, som foregår i Sydsudan, hvor jeg har været flere gange,” sagde Anders Ladekarl som en del af indledningen til debatten efter filmen. 

Spørgsmålene efter filmen om ICRC-delegat Albert Schonevelds arbejde med IHL i Sydsudan kredsede om krigens regler generelt, og kom også ind på den nuværende situation i Ukraine. 

Publikum spurgte om krigens regler fungerer
En af gæsterne blandt publikum spurgte, om nogle af krigens regler i praksis ikke fungerer mere. Altså om de kun eksisterer i teorien, fordi de ikke bliver overholdt.

- Reglerne har helt klart en effekt, og det kan man se flere steder. Vi ved også fx fra Nürnbergprocessen, at man kan blive dømt for at udføre ulovlige ordrer. Det, at en overordnet har sagt, man skal udføre noget ulovligt, fritager ikke fra straf – og det ved dem, der fører krig de fleste steder, sagde Peter Viggo Jakobsen til det. 

Anders Ladekarl var til dels enig:

- Nogle gange ligger der traditioner selv steder, hvor ingen kender krigens regler, der minder om reglerne. Det kan delegater som Albert i filmen bruge som udgangspunkt. Næsten alle parter i krige bryder desværre krigens regler. Men det ville være meget værre, hvis reglerne ikke var der, sagde generalsekretæren.

Anekdoter viser at det har en effekt
Og hvad så med de konkrete resultater? Er der nogle i arbejdet med at udbrede kendskab til krigens regler? – var der en, der spurgte.

- Resultaterne er svære at måle, der findes ingen statistikker. Men vi har anekdotiske eksempler på, hvordan det konkret har virket, fortalte Guido Hendrikx og fortsatte: 

- Albert fortalte mig om et opkald fra en general, der havde 20 krigsfanger. Almindeligvis ville han have fået dem skudt, men nu havde han for nylig haft lært om krigens regler. Så han tænkte, at det måtte han hellere lade være med.

Du kan nå at se Rules of War!
Hvis du også kunne tænke dig at se filmen Rules of War, er det ikke for sent! Du kan endda møde hovedpersonen i Rules of War, ICRC-delegat Albert Schoneveld, i samtale med major Steen Kjærgaard, Forsvarsakademiet, og journalist Steen Nørskov fra DR Deadline til vores arrangement i Frivillighuset næste torsdag den 31. marts.
 

  • 31. marts KL. 20 viser vi i samarbejde med CPH:DOX ’Rules of War’ i Røde Kors Frivillighus. 
  • Efter filmen er der paneldebat med DR-journalist Steen Nørskov, Major Steen Kjærgaard (Forsvarsakademiet) og ICRC-delegat Albert Schoneveld.  
  • I forbindelse med visningen i Frivillighuset holder vi ekstraordinært åbent i Røde Kors Oplevelsen med mulighed for at komme med til fronten i Ukraine med VR-oplevelsen ’Sense of War’ fra kl. 18. 
  • Køb billet her 
  • Rules of War kan fra 1. april-10. april streames fra CPH:DOX streaming platform her 

Nyheder

  • Bliv pantsamler og få en gratis billet til Syd for Solen-festival til august  
  • Nørklenyhedsbrev juni og god sommer!
  • Stor succes for genbrugsbutikker på festivaler
  • Det handler om at turde – sammen!
  • Mød en rekrutteringsfrivillig