Et must for Naomi at være en del af Røde Kors
For 24-årig Naomi Lipsius Hincheli er det et must at være en del af Røde Kors. Hun blev inspireret til at blive frivillig samarit af en kammerat, der var samaritter.
For 24-årig Naomi Lipsius Hincheli er det et must at være en del af Røde Kors. Hun blev inspireret til at blive frivillig samarit af en kammerat, der var samaritter.


"Jeg var så pisse-misundelig på ham, og han var så god til førstehjælp. Det er jo bare noget, man skal kunne. Og så fortalte han også om arbejdet som samaritter og de mange gode venner, han havde fået," fortæller Naomi Lipsius Hincheli.
Efter en flytning til Århus meldte Naomi sig som samaritter i Røde Kors Aarhus. Det er nu fire år siden.
Sidste år flyttede hun tilbage til København, som studerende på Folkesundhed. Som en naturlighed er medlemskabet og det frivillige arbejde i Røde Kors også flyttet med til Lyngby-afdelingen, hvor hun nu hører til.
Naomi udelukker ikke, at det måske har spillet ind, at hun fra barnsben har hørt meget om Røde Kors fra sin mor, der har været aktiv i organisationen i mange år:
"Jeg vidste, det skulle være Røde Kors, jeg ville bruge mine kræfter på. Især på grund af organisationens værdier og måde at arbejde på," fastslår den unge samaritter.
Fællesskabet er stort hos samaritterne
Naomi nævner også fællesskabet som en meget stor sidegenvindst ved sit frivillige engagement i Røde Kors.
"I samaritter-gruppen har vi et fantastisk fællesskab, hvor det sociale betyder meget. Man møder hele tiden så mange nye spændende mennesker, der laver alt muligt andet end en selv. Det giver mig så meget. Og så har vi mange sociale arrangementer, hvor vi hygger os sammen. Flere af os ses også privat som venner," siger hun.
Følelsen af fællesskab, og at kunne gøre en forskel for andre mennesker, gør, at hun en lørdag i juli har valgt at bruge sin fritid og otte timer af døgnet på sin vagt ved den store Tinderbox-koncert i Odense.
Den røde rygsæk er pakket med behandlingsudstyr
Iført sin synlige uniform med hvid t-shirt og røde bukser er hun allerede fra frokosttid klar til de kommende opgaver. Vagten starter roligt. Der er endnu ikke kommet så mange festivalgæster. I det hvide førstehjælpstelt tjekker hun endnu engang sin røde rygsæk med behandlingsudstyr. Alt er klar til brug, hvis der bliver behov for det.
Som erfaren samaritter kender hun godt til arbejdet og stemningen på landets festivaler. Flere gange har hun haft vagter ved landets store koncerter.
"I weekenden før Tinderbox var jeg på vagt ved Northside i Århus. Det var dejligt at vende tilbage til min tidligere afdeling og se alle vennerne fra samaritterne. Det er et godt eksempel på, hvor godt et kammeratskab og fællesskab vi har," slår Naomi hurtigt fast.
Møder stor taknemmelighed
Ifølge hende sker der ikke så meget de første timer på en vagt. Først når koncerten er i gang for fulde omdrejninger - kan der blive brug for Naomi og hendes kolleger.
Selv har hun aldrig været med til en meget alvorlig behandling på en vagt. For det meste drejer det sig om gæster, der ikke får drukket nok vand og dermed bliver dehydreret. Eller kommer lettere til skade.
" Som samaritter møder jeg så mange taknemmelige mennesker, når de får hjælp. Jeg kan lide at hjælpe andre, det giver stor mening for mig."
Ifølge Naomi viser hendes omgangskreds stor interesse og respekt for hendes arbejde som samaritter. Hun får mange tilkendegivelser om, hvor mega sejt det er, at hun bruger sin fritid på at hjælpe andre mennesker på en festival.
Kom med endnu en Lyngby-samarit på vagt. I lørdags var samarit Jesper Villadsen på vagt i Ulvedalene i Dyrhaven nord for København. Resultatet er denne fine reportage i Politiken: http://politiken.dk/6667264
OBS! Du kan kun læse hele artiklen, hvis du er abonnement.