Skrevet af Mikkel Dyring Dohn 

Når arbejdet fra de 15.000 gymnasielever, der den 7. november deltog i årets Operation Dagsværk, bliver gjort op, vil elevorganisationen stå i en helt unik situation.

For første gang nogensinde bliver pengene nemlig doneret til et projekt mod nord. Og for første gang nogensinde har gymnasieelever fra modtagerlandet selv arbejdet på Dagsværkdagen.

Årets projekt går til Kalaallitt Røde Korisat og Ungdommens Røde Kors, der arbejder for at skabe fælleskaber og aktiviteter for grønlandske unge i byer som Nuuk, Aasiaat og Sisimiut. Ifølge Erni Kristiansen, der har arbejdet som frivillig for Røde Kors i Grønland i otte år og leder deres ungdomsafdeling INUA, er behovet stort.

”Vi har et enormt behov for at få flere sociale aktiviteter, der er drevet af frivillige. I dag har vi nogle enkelte ungdomsklubber og forskellige sportsklubber, men ellers er der ikke særligt meget.”

Manglen på initiativer, der kan støtte de grønlandske unge i at udfolde deres potentiale, har stor betydning for de unges livskvalitet. Og ofte står de unge alene med deres problemer i forhold til ensomhed, uddannelse og mistrivsel.

Ensomhedens tunge skygger

Disse problematikker har Erni selv haft tæt inde på livet. Han voksede op i en fanger-familie i den lille bygd Tasiusaq i Nordgrønland, og allerede som 14-årig blev han nødt til at forlade familien for at kunne afslutte sin folkeskole i den større by Upernavik.

De første måneder kæmpede Erni med stærk hjemve. Han havde ingen mulighed for at besøge sin familie, for der var ingen veje imellem de to byer, og det var kun muligt at sejle imellem dem, når der var isfrit.

For Erni og de andre børn fra bygderne gjorde det ikke livet lettere, at der stort set intet var at tage sig til, når de havde fri for skole. Og for mange af dem blev deres nye hverdag hurtigt for meget:

”Dem der kommer fra de mindre bygder har meget svært ved at få nye venner, når de kommer til de lidt større byer. De føler sig meget hurtigt ensomme, og så melder tanken sig om at, ’okay, måske er det bedre bare at tage tilbage, hvor der er trygt i det mindste, og så droppe skolen i stedet’. Det er der rigtig mange, der gør.” 

For andre af de unge var tanken om at skulle vende hjem endnu mere trøsteløs end at blive, og for nogle af dem blev modløsheden stor. Så stor at flere af Ernis nære venner endte med at begå selvmord.

”Vi var på vej til skolen en dag fra vores kollegie, og så kunne vi se at flaget var på halv. En af vores nære venner havde begået selvmord. Jeg kan stadig huske lyden af rigtig mange, der græder. Det var den værste lyd, jeg nogensinde har hørt.”

Historien gentog sig flere gange i løbet af de næste par måneder. Når Erni i dag fortæller, om sin drivkraft for at arbejde med unge, har den barske periode da også sat sine spor.

”Den oplevelse, jeg havde, da jeg var ung har fået mig til selv at arbejde med andre unge. Vi fik aldrig den hjælp, vi havde brug for dengang. Det vil jeg sørge for ikke sker med de unge i dag. De unge skal have mulighed for at fortælle deres historier til nogen, som er der for dem. De må ikke føle sig alene. ”

Nye unge-fællesskaber skal bane vej

Det er den tanke Operation Dagsværk-projektet nu skal løfte. Målet er at bidrage til, at udsatte børn og unge i Grønland får et bedre liv og føler sig som en del af et større fællesskab. Sammen med de andre fra INUA vil Erni være med til at udvikle en stærkere frivillighedskultur, så de unge selv kan blive i stand til at udvikle og administrere sociale aktiviteter.

Metoden til få aktiviterne i luften kaldes SPRINT og er et intenst forløb, hvor de unge identificerer en udfordring, de vil løse i deres lokalsamfund, og så handler på den sammen. Indtil videre har Erni været med til at teste fem SPRINT-forløb af rundt omkring i Grønland, og han glæder sig til at få udbredt metoden:

”Jeg har været med til at afprøve sprint i fem grønlandske byer. Det giver de unge håb, fordi de føler, de kan gøre noget ved deres lokale problemer, og de får selvtillid i forhold til at kunne ændre noget.”

Selvtilliden til at skabe forandring skulle gerne brede sig til endnu flere grønlandske unge, når pengene fra Operation Dagsværk kommer til Grønland, og INUA får flere midler til at støtte de lokale projekter. På den måde håber Erni, at han kan være med til at skabe flere muligheder for de grønlandske unge og give dem en stærkere stemme:

”Jeg tror, at det allervigtigste er, at der er nogen, der lytter til de unge. Nogen som lytter til deres problemer, og som er der for dem. Det er også en af idéerne bag SPRINT. At få unge til at kvalificere sig til at tage sig bedre af hinanden.”