En fantastisk frivillig i Røde Kors

På torsdag kåres årets fantastiske frivillige. Arne Bent Mortensen fra Røde Kors er med i finalen.

Arne Bent Mortensen
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 06 NOVEMBER 2018

Arne Bent Mortensen er med i finalen om at blive årets fantastiske frivillige 2018. Han har været frivillig for Røde Kors i 43 år, og sit engagement udfolder han i Dronninglund-Hjallerup.

Han startede som førstehjælpsinstruktør, og i dag er han vigtig drivkraft i den lokale Røde Kors’ genbrugsbutik. Han har også været kasserer, næstformand og aktivitetsleder i Dronninglund-Hjallerup.

Fra motivationen til finalepladsen lyder det, at han ”er en ildsjæl, som besidder et meget stort engagement til gavn for sårbare, ensomme og udsatte borgere. Det er Arnes skyld, at afdelingen i dag har to store og velfungerende butikker.”

Fantastiske Frivillige er en hyldest til de frivillige ildsjæle i Danmark, der året rundt gør en forskel for andre. Prisen blev første gang uddelt i 2015. Det er Coop, Røde Kors, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse, der står bag prisen, skriver juryen bag prisen.

Nyheder

  • Efterårets regionale formandskonferencer 2025
  • Problemer med Kontakt: Få hjælp her
  • Vil du lære at yde psykisk førstehjælp når det virkelig gælder? Tilmeld dig vores næste kursus i Middelfart eller København
  • Vil du lære at skabe udviklende øjeblikke i dit frivillige arbejde? Kom med til vores næste foredrag, og stå stærkere i frivillige-rollen
  • Knæk koden til lokale fonde og virksomhedssamarbejde!