”Det at jeg ikke bare sidder derhjemme og glor, har vendt mit liv” - sådan starter Charlotte med at fortælle, om det at være en del af Røde Kors i Sønderborg.

”For cirka halvanden år siden, spurgte min veninde - som allerede var frivillig i Røde Kors Sønderborg, om jeg ikke havde lyst til at tage med en dag? Men tanken om at jeg skulle stå inde i butikken som hun gjorde; den tanke var jeg ikke begejstret for.

Men så fortalte min veninde, at der skam er mange andre ting man kan lave, end at stå i butikken, så jeg tog derhen og fik en snak. ”

”Vi blev enige om, at jeg skulle starte ugen efter på lageret, hvor jeg skulle stå i sorteringen sammen med et par andre frivillige, og det var så min start i Røde Kors Sønderborg.”

Og hvad laver du så nu, Charlotte?

”Jamen jeg er lidt over alt og må erkende, at jeg nyder hvert øjeblik af det" ... (og Charlotte griner lidt) ... ”Jeg er simpelthen blevet teamleder for bøger, film og musik og du har ingen anelse hvor stolt jeg er, over at have fået det ansvar. Så er jeg også med i Nørklerne, hvor jeg sammen med andre kvinder i alle aldre sidder og strikker for Røde Kors. ”

Charlotte sidder og kigger ud af vinduet og så siger hun med lidt gråd i stemmen ”Mit liv er virkelig vendt på hoved, siden jeg er startet i Røde Kors. Min indadvendthed, det at jeg manglede indhold i mit liv og var bange for at prøve noget nyt, den følelse er pist væk. Jeg føler, at jeg gør en forskel, at det jeg gør betyder noget og så er jeg en del af noget godt.”

Charlotte, hvis der nu sidder nogen derude og tænker, ”tør jeg det” hvad vil du så sige til dem?

”Gør det. Jeg ved det er svært, men tro mig - har man først taget det første skridt, så har du rigtig mange kollegaer, der hjælper dig med at tage de næste mange skridt.”

Tusind TAK til Charlotte Diedrichsen fra Dybbøl for dine ord. Dine ord er hermed videregivet og vi håber de smitter ?