Book en frivillig foredragsholder

Kom med en deltager fra en af vores studierejser ud i verden eller bag tremmer i Danmark med fængselsbesøgstjenesten. Det er spændende, rørende og ganske gratis. 

Foredragsholder Camilla Buur fortæller om Røde Kors' arbejde i Malawi. Foto: Camilla Schiøler.
MORTEN SCHWARZ LAUSTEN - D. 13 NOVEMBER 2024

”Tak for et godt indlæg – lidt synd, at du ikke kunne blive, der faldt virkelig mange roser til dig. Det var virkelig interessant at høre en fortælling fra en mand, der har haft hænderne helt nede i hjælpearbejdet ude i verden. Du leverede det på en dejlig naturlig, ligefrem, ærlig og let forståelig måde”.

Ovenstående spontane tilbagemelding kom fra en forening, der tidligere i år, havde besøg af en af Røde Kors’ frivillige foredragsholdere. Udover, at det altid varmer at få sådan en skøn tilbagemelding, rummer beskeden lige præcis det, som er kernen i de oplæg, som din afdeling kan opleve til fx jeres næste generalforsamling:

Nemlig, helt almindelige menneskers beretninger fra felten, fortalt i et sprog, vi alle sammen kan forstå. 

Foredragsholderne er bl.a. frivillige, der har været på studierejser til de lande ude i verden, hvor Røde Kors arbejder, det kan også være frivillige, der arbejder her i Danmark i diverse aktiviteter, og det er ansatte, der arbejder i Danmark eller har været ude i verden. 

Se og læs om dem alle sammen her

Alle vores foredragsholdere har modtaget undervisning i kunsten at formidle deres oplevelse på en fængende måde, og de vil elske at fortælle om deres oplevelser i din afdeling.   

I 2024 har vi afholdt to studierejser: Kenya og Bangladesh. Det er selvfølgelig de nyeste, friskeste og mest aktuelle beretninger, men der er altså flere og andre spændende historier fra tidligere år!

Vi har foredragsholdere i hele landet. Du kan finde en i nærheden af din afdeling og du kan booke en Røde Kors foredragsholder her 

Det er ganske gratis at få en Røde Kors foredragsholder ud til jeres generalforsamling eller andre arrangementer. Landskontoret dækker foredragsholderes eventuelle transportudgifter.

Har du selv en formidler i maven? Vil du gerne fortælle andre om dit frivillige arbejde for Røde Kors? Så skriv en mail til foredrag@rodekors.dk 

Nyheder

  • Vil du gøre en forskel som frivillig? Tag det første skridt med kurset Medmenneskelighed i praksis
  • Politikere til civilsamfund: Ryk direkte i fængsel - i skal være med til at forebygge
  • Fokus i vores eksterne kommunikation – juli og august 2025
  • Fælles pengehåndtering (sedler og mønter)
  • Kommende kurser i psykisk førstehjælp i Skanderborg, Roskilde og Sønderborg