Vi møder Anders Bjarnarson på den lille hyggelige café ”Kaffestuen” på Østerbrogade tæt ved Poul Henningsens Plads. Destinationen er velvalgt. Caféen ligger sådan cirka samme afstand fra Røde Kors’ landskontor ved Trianglen og hans eget hjem tæt på Svanemøllen Station. Mødet er sat op for at blive klogere på hans rolle som frivillig i Røde Kors-projektet Hjem til Dig. Projektet matcher unge uden bolig med værter, og værterne stiller så et værelse til rådighed i en periode på tre til seks måneder. Anders er netop en af disse værter. Rollen  indtog han cirka tre måneder før mødet på caféen. Det er langt fra første gang, at han helliger sig frivilligt arbejde – faktisk har det mere eller mindre været en fast bestanddel af hans liv de seneste otte år, men hvorfor gør han det? Hvad er bevæggrundene for manden med en baggrund i den finansielle sektor? Handler det udelukkende om et godt hjerte og et veludviklet omsorgsgen?  

”Jeg er i høj grad også frivillig for min egen skyld – og det er helt ok. Tidligere havde jeg nok lidt svært ved at sige højt, at mit frivillige arbejde også handlede om at gøre noget godt for mig selv. I dag ser jeg det faktisk som en stor fordel,” siger Anders.

Det er tydeligt, at Anders allerede har reflekteret over dette spørgsmål, længe før han fik det,. Det er en gennemgående ting for interviewet – på ”Kaffestuen” sidder vi overfor en både velovervejet og nysgerrig mand.

Offer vs ressourcestærk

Anders er 40 år gammel og bor i en tre-værelse lejlighed, hvor han har boet i cirka halvandet år. I størstedelen af tiden har han boet i lejligheden alene, men sådan er det ikke længere. Tre tilgængelige værelse er blevet to, for i det ene værelse er Kasper nemlig flyttet ind. Som udgangspunkt skal Kasper bo hos Anders i samlet seks måneder.

Kasper er en af de tæt på 2.000 unge danskere, der ikke har egen bolig. Forskellige uheldige og dårlige omstændigheder – og for mange af dem på engang – sendte Kasper på gaden og i retning mod et herberg. I dag er herberg og en usikker fremtid skiftet ud med Østerbro og et job, Kasper trives i. Der er sket meget på kort tid. En base og et fast sted at sove uden stress og jag har været vigtigt for Kaspers rejse - Og så har matchet mellem Anders og Kasper kort og godt bare fungeret helt utroligt godt. Det har været en succes. Men succesen vil Anders ikke tage æren for. Det er Kasper selv, der gør en forskel.

”Jeg har oplevet, at han tager ansvar og handler på egen hånd. Jeg vil naturligvis gerne støtte ham, men det er vigtigt, at han selv tager initiativ til at skabe sig en fremtid. Jeg vil ikke placere ham i en offerrolle. Han kan nemlig rigtig meget selv,” siger Anders.

Det med ikke at ville placere Kasper i en offerrolle, er magtpåliggende for Anders og en generel rød tråd i hans frivillige arbejde. Han mener, at det kan give bagslag at være med til at bremse en positiv udvikling, hvis du som frivillig ikke har forståelse for, at rigtig mange kan rigtig meget selv.

”Det er vigtigt, at vi husker, at alle har noget at byde ind med og kan meget på egen hånd – også socialt udsatte. Eksempelvis kræver det at leve på gaden rigtig mange ressourcer. Derfor er det vigtigt for mig, at vi ikke bare ser udsatte som ofre,” siger Anders.

Det her er en vigtig pointe for Anders. Hænder og arme gestikulerer ivrigt, og sætningen leveres med stort engagement. Det fornemmes tydeligt, at Anders er dedikeret til sit frivillige arbejde, og at han har klare holdninger til, hvordan det – for ham – bedst gøres.

”Jeg gør jo ikke meget andet end at åbne mit hjem”

Vi kommer vidt omkring under interviewet med Anders. Der er nok at tale om og vigtige budskaber i massevis. Men lad os vende tilbage til starten af denne fortælling. Tilbage til overskriften og til sætningen ”Jeg gør jo ikke meget andet end at åbne mit hjem”. For hvad mener Anders egentlig med det? Vi forstår jo sætningen i dens rene form, men det med at åbne sit hjem for en fremmed, give afkald på et værelse - og måske også noget privatliv – uden at tjene økonomisk på det, vil nok for mange kunne virke som meget at bede om, men Anders ser det anderledes:

”Jeg gør jo ikke meget andet end at åbne mit hjem for et menneske, der har brug for det. Jeg har lavet andet frivilligt mentorarbejde, hvor det frivillige arbejde krævede en større indsats.”

Anders er klar over, at han med Kasper har ramt en relativt velfungerende ung uden bolig, men han mener ikke, at det havde gjort den store forskel, hvis det havde været en anden ung, der var flyttet ind.

”Så havde udgangspunktet bare været et andet. Det vigtigste må være, at de flytter sig i en rigtig retning,” siger Anders

Fællesspisning og samvær

Kasper har i skrivende stund boet cirka 4 måneder hos Anders – og det står jo ret klart, at det går godt. Men hvad laver de egentlig? Er det bare ”godmorgen” og ”godnat” og så ellers to helt selvstændige liv levet i samme lejlighed? Nej, der bliver talt sammen i den almene bolig på Østerbro. Inden indflytning havde Anders overvejet, om det måske kunne være en idé at gå ture sammen for at få det sociale aspekt i spil mellem de to, men Kaspers indflytning skete mere eller mindre samtidig med coronanedlukning. En nedlukning, der - som for langt de fleste danskere – betød, at der blev brugt rigtig mange timer i hjemmet.

”Så mine gåture fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg ville have for mig selv,” siger Anders og griner.

Men hvad de ikke får talt om på gåturene, klarer de ved middagsbordet.

”Det er egentlig ikke noget, der er blevet aftalt, men det er mere eller mindre blevet fast rutine i dagligdagen, at vi spiser aftensmad sammen. Og jeg har lagt mærke til, at det faktisk tit ender med, at vi sidder en times tid over maden og taler.”

*Kasper optræder ikke med sit rigtige navn i artiklen, da han ønsker at være anonym

Hjem til Dig er et samarbejde mellem Røde Kors og Hjem til Alle alliancen. Projektet som løber over tre år er finansieret af Bikubenfonden, Oak Foundation Denmark og Røde Kors.