AIA årsmøde boblede af idéer
Afdelingernes Internationale Arbejde (AIA) holdt årssmøde i Horsens sammen med en række andre Røde Kors frivillige.
Afdelingernes Internationale Arbejde (AIA) holdt årssmøde i Horsens sammen med en række andre Røde Kors frivillige.
AIA hørte to taler sammen med nørklerne, førstehjælperne, samaritterne, de skolefrivillige og frivillige fra de sociale aktiviteter i fællessalen. Velkomsttalen blev holdt af Jens Elsig fra Røde Kors Hovedbestyrelse. Anne Lerche Nordlund, vicepræsident for Røde Kors, fortalte om organisationens fremtid.
AIA holdt årssmøde på hotel Opus i Horsens. Der var 15 frivillige fra hele landet på mødet, som hver især sprudlede med gode ideer til nye aktiviteter. I pauserne prøvede flere af de frivillig Virtual Reality bænken i foyeren.
I mødelokalet diskuterede de frivillige fremtidens Røde Kors, og hvilke implikationer det har for Røde Kors internationale arbejde. Der blev debatteret det organisatoriske skift, hvor fokus i højere grad kommer til at ligge på umiddelbar hjælp, når en katastrofe eller konflikt rammer, og ikke i helt så høj grad på det langsigtede hjælpearbejde.
Fremtiden i afdelingerne
Næste workshop handlede om, hvad de frivillige vil sætte gang i af aktiviteter i 2019. Der var inspiration til eksterne og interne aktiviteter. Et af de populære forslag var at organisere en afstemning blandt alle de frivillige i en afdeling om hvilke projekter de ville støtte.
En af de frivillige fortalte, at de i deres afdeling havde fået det lokale mediehus til at udgive en Røde Kors avis, som blev omdelt sammen med lokalavisen. I det hele taget var der en god stemning i mødelokalet, fyldt kaffekopper og frivillige i livlig debat.
Fra AIA skal der lyde en stor tak til de frivillige. I er med til at skabe grobund for afdelingens udvikling med de gode ideer som I bidrog med.