Aalborgs Jane Steffensen får månedens buket

Jane Steffensen fra Røde Kors Aalborg får månedens buket for sit store engagement i afdelingen.

NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 21 FEBRUAR 2019

Da Jane Steffensen så buketten, blev hun bekymret for Ulla Rommerdahls besøgsmodtager ikke havde det så godt. Jane Steffensen troede ikke i første omgang at buketten var til hende, og blev både overrasket og ydmyg, da hun fik den overrakt.

”Jane får buketten, fordi hun sørger for at vi alle har det godt i Røde Kors afdelingen i Aalborg, både besøgsvenner og de frivillige. Vi er meget taknemmelige, selvom tak kun er fattigt ord. Hun bruger rigtig mange timer i Røde kors. Hun er altid smilende og klar med et varmt knus eller snak,” siger Ulla Rommerdahl.

Der kom en 25 frivillige og kunder i Røde Kors butikken. Her blev der talt om, hvor stor en ildsjæl Jane Steffensen er, og de besøgende lykønskede hende. Hun kæmper selv en kamp med sygdom men igen og alligevel formår hun at stable kursuser event og så videre på benene.