Regeringen beder Røde Kors om corona-hjælp: Parat åbner landsdækkende vaccinationshjælpelinje og ledsagerordning

- D. 15 DECEMBER 2021

Regeringen har bedt Røde Kors om hjælp til at få flere ældre og sårbare vaccineret for at nedbringe smitten. Vi ved, at frivillige ledsagere skaber tryghed om vaccinationen og sikrer, at flere udsatte grupper og ældre, der fx ikke har et netværk at trække på, bliver vaccineret.

Landsdækkende vaccinationshjælpelinje med fokus på vaccineledsagelse

Derfor åbner vi i dag på anmodning af regeringen en landsdækkende vaccinationshjælpelinje via vores Parat-netværk, hvor borgere – på vegne af sig selv eller andre – kan booke frivillige ledsagere til vaccinationer. Linjen hjælper også med information om, hvor og hvordan man lettest bliver vaccineret i sit lokalområde.

Hvad kan I gøre

Lige nu ved vi ikke, hvordan smitten udvikler sig, eller hvor lang tid, der er brug for Røde Kors’ hjælp. Vi er i fuld gang med at udvide kapaciteten i Parat-hjælpenetværket og håber, at I vil dele nyheden og opfordre frivillige i jeres afdeling og aktiviteter til at melde sig som Parathjælpere. Vi holder jer løbende orienteret om indsatsen her på Mitrødekors.

Bygger på Parat og erfaringer fra sidste nedlukning

Vaccinationshjælpelinjen og ledsagerordningen bygger på Parat og Røde Kors’ erfaringer med at drive en corona-hotline under sidste nedlukning. Frivillige fra afdelingerne og hjælpere fra Parat har bl.a. siden januar i samarbejde med en række kommuner drevet en ledsagerordning, hvor borgere er blevet matchet med frivillige og parat-hjælpere, der tager med til vaccinationerne.

Mere information

  • Vaccinationshjælpelinjen har telefonnummer 3529 9660 og er åben dagligt kl. 10-16.
  • Borgere kan tilmelde sig her
  • Hjælpere kan tilmelde sig her
  • Find materialer til facebook mv. til at kommunikere om indsatsen her 
  • Se pressemeddelelse fra Socialministeren her
  • Har du spørgsmål, så skriv til sirst@rodekors.dk eller ring på 22 73 38 00.   

 

Tags