Skrevet af Julie Lorenzen

Det er egentlig sommerferie, men klasselokalet genlyder alligevel af glade børnestemmer, sang og latter. Børnene sidder i en rundkreds og synger. De har netop haft en workshop i konflikthåndtering.
 
Vi er på en skole i det sydlige Libanon, hvor Røde Kors holder en ti dage lang sommerlejr for syriske flygtningebørn og libanesiske børn. 96 børn i alderen 8-14 år er samlet for at lege og hygge sig, men også for at lære om sund kost, hygiejne og om at løse konflikter, når man bliver uvenner.

Sommerlejren har dels til formål at give børnene et sjovt og lærerigt afbræk fra en ofte svær hverdag og skabe struktur. Og dels at ryste de syriske og libanesiske børn sammen for at mindske de konflikter, der nemt opstår i et samfund, hvor flygtninge skal leve sammen med de lokale.

Det er ikke kun på sommerlejrene, vi laver aktiviteter for både de syriske flygtninge og de libanesiske lokalsamfund, der huser flygtningene. Det gør vi i alle de psykosociale aktiviteter, vi støtter i Libanon blandt andet takket være økonomisk støtte fra venskabsprojekterne. Det er nemlig langt fra kun de syriske flygtninge, som har svært ved at få enderne til at nå sammen.

I Libanon lever mindst 1 million libanesere – halvdelen børn – under fattigdomsgrænsen, mens det samme gælder for 70% af de syriske flygtninge. Ofte bosætter flygtningene sig i områder, der allerede er ramt af fattigdom og knappe ressourcer i forhold til for eksempel sundhed og uddannelse og med mangel på arbejde.  Det kan let føre til konflikter mellem flygtningene og de lokalsamfund, de bor i. Derfor er det vigtigt, at vi støtter både flygtninge og lokale for ikke at puste yderligere til konflikterne ved kun at hjælpe den ene part. Begge grupper har brug for vores støtte.

Med tidlig støtte kan folk hjælpe sig selv

Ude i lokalsamfundene støtter vi gennem Libanesisk Røde Kors forskellige psykosociale aktiviteter som workshops for forældre og værger i, hvordan de bedste kan hjælpe og støtte deres børn. Og workshops for børn og unge med det formål at udvikle deres livsfærdigheder.

Vi støtter desuden oplysningskampagner i, hvordan man beskytter børn, håndterer stress, og hvordan man kan forebygge og afhjælpe vold i hjemmet og i lokalsamfundet – et stort problem på grund af de stressede levevilkår, der er daglig for mange.

Hver dag skal libanesiske og syriske familier tage stilling til svære beslutninger som, hvorvidt de skal skære ned på de i forvejen knappe måltider for at have råd til at få et sygt barn til lægen. Eller gifte deres 14-årige datter bort for at have færre munde at mætte. Og om de skal sende børnene ud og sælge tyggegummi eller servietter i stedet for at gå i skole.

Ifølge vores psykosociale kollega i Libanon, Robyn Kerrison har der været en tendens til primært at fokusere på folks fysiske behov så som mad, husly og lægehjælp i en katastrofesituation. Men det er vigtigt ikke at glemme det psykologiske aspekt.

”Vi er nødt til at se på både de fysiske og de psykologiske behov – de går hånd i hånd og komplementerer hinanden. Hvis vi ikke fokuserer på begge dele, så passer vi ikke så godt på folk, som vi burde.”
Hun forklarer videre, hvorfor det psykosociale arbejde er så vigtigt:

”Hvis folk får den rette hjælp, så er de bedre i stand til at tage vare på sig selv, deres familie og deres lokalsamfund. Hvis de ikke får hjælp, så kan det føre til mere alvorlige, mentale problemer, der kræver mere specialiseret hjælp senere hen. Hvis vi sætter ind med tidlig psykosocial hjælp, så kan forebygge vi fremtidige problemer,” siger Robyn Kerrison.

Hun sammenligner den psykosociale hjælp med et sår, der skal hele.

”Hvis du renser et sår og sørger for, at det ikke bliver beskidt, så vil det hele af sig selv. Men hvis du ikke behandler det ordentligt til at starte med, vil der gå betændelse i det, og det vil kræve yderligere behandling.”

Frivillige skal passe på sig selv og hinanden.

Men det er ikke kun mennesker i svære livssituationer, der har brug for psykosocial støtte. Det er også helt afgørende, at de frivillige og ansatte i Libanesisk Røde Kors, der hver dag arbejder med at hjælpe udsatte syrere og libanesere, er klædt på til opgaven. De arbejder ofte i svære situationer med at hjælpe mennesker i forskellige former for krise – og behovene er ofte så store, at det ikke er muligt at hjælpe alle.

Det handler både om at give de ansatte og frivillige værktøjer til at passe på sig selv og hinanden i et ofte stresset arbejdsmiljø. Og det handler også om, hvordan de møder de mennesker, de skal hjælp på en god og værdig måde, der fokuserer på beskyttelse, inklusion og køn.

Derfor hjælper vi med at opbygge deres kapacitet inden for det psykosociale område. Det sker bl.a. ved at holde kurser i psykologisk førstehjælp, i psykosocial støtte i katastrofer, i hvordan man arbejder med børn samt kurser for ambulanceredderne i, hvordan de bedst muligt kan støtte og hjælpe hinanden, når de bliver kaldt ud til alvorlige situationer som trafikuheld.

”Som organisation har vi en pligt til at passe på hinanden og skabe et miljø, hvor det at opleve stress ikke er skamfuldt. De frivillige og ansatte skal lære at kende deres egne grænser, lære hvad der stresser dem, og hvordan de hjælpe hinanden,” forklarer Robyn Kerrison.