Venskabsmidler hjælper biavler med et genfinde sin plads i samfundet
Bahta fra Etiopien blev udsat for grov vold, da han forsøgte at emigere til Saudi Arbien. Vi har hjulpet ham til at reintgrere sig i sit lokalområde med støtte fra venskabsmidlerne.
Bahta fra Etiopien blev udsat for grov vold, da han forsøgte at emigere til Saudi Arbien. Vi har hjulpet ham til at reintgrere sig i sit lokalområde med støtte fra venskabsmidlerne.

Af Lucia Taboada og Eskil Meinhardt Hansen
Der er en barsk forklaring på, hvorfor Bahta Mekonen Atera skjuler sit ansigt bag et tørklæde. Den nu 56-årige mand emigrerede fra sit hjem i Tigray den nordlige del af Etiopien, som er ét af de områder, der jævnligt rammes af tørke. Der er stor befolkningstilvækst, så Bahta kunne hverken leve af landbrug eller finde andet arbejde i området.
Bahta søgte lykken i Saudi Arabien, hvor han arbejdede som biavler i to år og lærte håndværket godt. Men fordi Bahta havde emigreret via uofficielle veje, blev han arresteret og udsat for grov vold i fængslet. Det efterlod permanente mærker i hans ansigt, som han nu altid skjuler bag et tørklæde.
Der er mange som Bahta
Etiopien er nyt venskabsland i 2019, som alle afdelinger kan støtte. Projektet hjælper Bahta og andre som ham, der har emigeret, men som er blevet tvunget tilbage til deres udgangspunkt uden adgang til jord eller mulighed for arbejde.
Etiopisk Røde Kors har sammen med lokalområdets repræsentanter udvalgt de mest sårbare af de såkaldte ”returnees”. Med støtte fra Dansk Røde Kors modtog Bahta knap 500 amerikanske dollars. Med de penge kunne han etablere sig som biavler og honningproducent i sit lokalområde. Han købte materialer til bistader og var selv ude for at fange vilde bier på marken.
Han har nu otte bisatder og kan producere 160 kg. honning to gange om året. Han sælger honninhgen for mellem 700 og 1400 dollars hvert halve år. Derudover har Bahta også fået råd til at købe okser, som han feder op, så han senere kan sælge dem. Hver gang personalet fra Etiopisk Røde Kors besøger Bahta i Tigray, fortæller de, at han klarer sig bedre og bedre.
Venskabsmidlerne støtter på samme måder flere andre, der har oplevet et fejlet forsøg på migration. De får penge, så de kan opstarte bæredygtige forretninger i lokalområdet. Der er fortsat mange, der forsøger at emigrere fra Tigray – oftest til hovedstaden Addis Ababa eller til Saudi Arabien. Selvom langt de fleste ikke lykkedes og samtidig oplever vold, tortur og voldtægt på deres rejse, så håber de at være blandt de få procent, der klarer den og finder en vej ud af fattigdommen. Flere forsøger at emigere flere gange. Derfor er det så vigtigt at give dem muligheden for at reintegrere sig i deres lokalsamfund og kunne skabe et levegrundlag.
Støt venskabsprojektet i Etiopien
Etiopien er fra 2019 venskabsprojekt. Jeres afdeling har mulighed for at støtte projektet, der har fokus på at skabe en bedre hverdag og indkomstgenerende aktiviteter for lokalbefolkningen i Tigray-regionen. Hvis I vil høre mere, kan I skrive en mail til Afdelingernes Internationale Arbejde på aia@rodekors.dk.