Unge udsatte i Rwanda tog skovlen i egen hånd

Der blev blandt andet skabt køkkenhaver og restaureret boliger for udsatte familier, da 100 unge, med hjælp fra Venskabsprogrammet, mødtes ved en camp.

RØDE KORS INDHOLDSANSVARLIG - D. 04 JUNI 2018

Nogle af de mest udsatte og sårbare grupper i Rwanda er Batwa-pygmæerne. Som led i et projekt for at forbedre blandt andet deres sundheds-,  bolig- og uddannelsesmæssige vilkår,er Røde Kors gennem venskabprogrammet med til at uddanne unge, som motiveres til at tage ansvar for deres lokalsamfund og sikre bedre forhold for dem selv og deres udsatte landsmænd.

Det var i den sammenhæng, at cirka 100 unge og en stor gruppe frivillige var samlet til Youth Camp i Gicumbi distriktet i det nordlige Rwanda.   

Blandt et væld af aktiviteter var de unge igennem to uger med til at bygge og restaurere to huse og annexer til de mest udsatte familier, lige som der blev gjort hovedrent i 36 huse og sat fokus på, hvordan man holder lokalsafundet rent og frit for skrald.

Der blev også konstrureret 76 køkkenhaver, som vil kunne skaffe vigtig og sund grøn mad til 53 udsatte familier.

Vigtigt med hygiejnen

Overordnet var sundhed og hygiejne et vigtigt punkt, da mange af de deltagende unge i dagligdagen lever mere eller mindre på gaden med ringe viden om personlig hygiejne og  sexuelt overførte sygdomme.

De unge blev derfor undervist i, hvordan man beskytter og styrker sig selv bedst, også i forhold til HIV/Aids,og  de fik viden om narkotiske stoffer undervisning i førstehjælp.