Lige nu står Afrikas Horn i en enorm fødevarekrise som konsekvens af den værste tørke i 40 år, konflikter og stigende fødevarepriser, der blandt andet skyldes krigen i Ukraine. Over 25 millioner risikerer at sulte i år, og en halv million risikerer at opleve hungersnød.

Vi har spurgt Nelima Lassen, regionschef i Afrika for Røde Kors, og Christer Lænkholm, humanitær rådgiver for Røde Kors, om konsekvenserne af fødevarekrisen i Afrikas Horn, som omfatter Somalia, Etiopien og Kenya, hvad Røde Kors gør for at hjælpe, hvordan vi forebygger en lignende situation i fremtiden.

Hvorfor mangler befolkningen på Afrikas Horn mad?
Nelima Lassen: ”Den nuværende fødevarekrise i Somalia, Etiopien og Kenya er et resultat af mange forskellige omstændigheder, som både er landespecifikke og globale. Lokale og nationale konflikter, politisk ustabilitet, socioøkonomiske konsekvenser efter COVID-19, klimaforandringer og globale prisstigninger. Klimaforandringerne skaber mere ekstreme vejrforhold, og Afrikas Horn bliver allerede ramt hårdere og hyppigere af tørke end mange andre områder af verden.”

Hvordan påvirker krigen i Ukraine krisen på Afrikas Horn?
Christer Lænkholm: ”Ukraine er blandt verdens største producent af hvede og solsikkeolie. Men på grund af krigen, kan produkterne ikke eksporteres, og det får priserne på globale fødevarer til at stige endnu mere. Samtidig er globale priser for transport og gødning steget markant. Det gør dyrkning og transport af fødevarer dyrere. De stigende priser påvirker alle, men særligt dem, som bruger en stor del af deres penge på mad, og det ser vi blandt andet på Afrikas Horn. Når vi ser nedgangen i dette års høst til august i Ukraine, vil vi for alvor opleve fødevaremangel verden over. Det er en dyster prognose.”

Hvilke konsekvenser har fødevarekrisen for befolkningen?
Nelima Lassen: ”Hvis manglen på mad udvikler sig til en regulær hungersnød, risikerer tusindvis af mennesker at sulte ihjel. Men krisen har også andre komplekse konsekvenser udover adgangen til mad. Den fordriver mennesker fra deres hjem, fordi de leder efter nye steder at gro afgrøder eller tjene penge. Derudover tager tørken livet af familiers husdyr og kan skabe lokale konflikter over de knappe ressourcer. Det oplevede jeg blandt andet, da jeg besøgte det nordlige Kenya, hvor tørken og kampen om græsgange og vandhuller førte til stridigheder og voldelige optøjer mellem lokalsamfund.”

Hvad betyder mangel på mad egentlig?
Christer Lænkholm: “Grundlæggende kan folk få mad på to måder. Enten kan de dyrke deres egen mad eller tjene penge til at købe mad på markedet. Når folk sulter, er det enten fordi, deres egen høst er slået fejl, eller de ikke har nok penge til at købe mad for. Folk har i gennemsnit brug for 2100 kcal om dagen for at få mad nok og opretholde et sundt liv. Kaloriebehovet kan dækkes ind af en madration for en måned som Røde Kors uddeler eller giver penge til at købe, og den vil typisk bestå af 10 kilogram mel, 2 kilogram bønner og 1 liter olie.”

Hvad gør Røde Kors for at hjælpe familier, som mangler mad?
Nelima Lassen: ”Vi har startet en katastrofeindsats for at hjælpe tørkeramte familier i det sydlige Etiopien og nordlige Kenya med fødevarepakker eller penge, så de kan dække de basale behov som mad og vand. Vi har også støttet den Internationale Røde Kors Føderations’ sultindsats i Somalia. Lige nu handler det om at redde liv, og vi gør hvad vi kan for at afhjælpe de akutte behov, men den bedste måde at hjælpe på er faktisk ved at forebygge kriser som den her.”

Hvordan kan vi undgå fremtidige fødevarekriser som denne?
Christer Lænkholm: ”For at undgå en ny og omfattende fødevarekrise, som den vi står i nu, bliver vi nødt til at ændre to helt basale ting. Befolkningens ensidige kost og produktionen af fødevarer. En madkultur er svær at ændre, men for at skabe robuste samfund, skal vi sikre, at kosten er mindre ensidig, så samfundet kan håndtere udsving i produktionen af bestemte fødevarer. Med lokal produktion af mad, som samtidig er tilpasset klimaforandringerne, kan vi sikre samfundet mod brud på globale forsyningskæder.”

Nelima Lassen: ”Vi skal også finde andre og mere effektive måder at finansiere hjælpen til mennesker ramt af fødevarekriser på. Det kan blandt andet være en forsikringsbaseret løsning, så vi kan forsikre familier, der risikerer at mangle mad. Med sådan en løsning kan vi hurtigere nå familierne med effektiv hjælp, og vi kan tiltrække andre donorer end de traditionelle som fonde og nationalstater.”