Charlotte ringede på døren til Danmarks største popstjerne

Man ved aldrig, hvem der åbner døren, når man samler ind for Røde Kors. Charlotte Pedersen fra København mødte en morgentræt Lukas Graham iført badekåbe.

Da Charlotte Pedersen samlede ind på Christianshavn, stod hun pludselig foran Lukas Grahams forsanger. FOTO: Privat
- D. 26 SEPTEMBER 2018

”Var det ikke Lukas Graham, det der?” sagde Charlotte Pedersen til sin veninde.

Charlotte på 25 og veninden var sammen ude for at samle ind til Røde Kors’ landsindsamling. De havde fået en rute på Christianshavn i København, og pludselig var det Lukas Forchhammer fra bandet Lukas Graham, der åbnede døren – morgentræt og iført hvid badekåbe, selvom det var langt op ad formiddagen.

”Vi sagde bare ’hej’, og at vi kom fra Røde Kors. Vi forsøgte at være meget kølige og ikke blive alt for starstruck. Det var først bagefter, vi snakkede om det,” fortæller Charlotte om episoden.

Hverken Charlotte eller veninden vil betegne sig som ”kæmpe fans” af Lukas Graham, men de kender musikken og kunne sagtens genkende forsangeren.

”Han var nem at genkende, for han lignede en fra en gammel musikvideo i sin badekåbe,” siger Charlotte.

Charlotte og veninden er begge frivillige i Ungdommens Røde Kors.

Indsamling og nyt album
Oktober måned i år bliver desuden en ganske fornøjelig en af slagsen: Vi har landsindsamling den 7. oktober, og Lukas Graham har for nyligt annonceret, at bandet vil udgive sit tredje studiealbum den 26. oktober.

Nyheder

  • Vil du gøre en forskel som frivillig? Tag det første skridt med kurset Medmenneskelighed i praksis
  • Politikere til civilsamfund: Ryk direkte i fængsel - i skal være med til at forebygge
  • Fokus i vores eksterne kommunikation – juli og august 2025
  • Fælles pengehåndtering (sedler og mønter)
  • Kommende kurser i psykisk førstehjælp i Skanderborg, Roskilde og Sønderborg