Om Frivillighuset

røde kors frivillighus

Aktiviteter i Frivillighuset. Foto: Peter Sørensen

Røde Kors har bygget et frivillighus foran landskontoret på Blegdamsvej i København.

Frivillighuset er finansieret af en donation på 31 mio. kr. fra A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formål.

Huset er udviklet i tæt samarbejde med frivillige fra hele landet og er tegnet af arkitektfirmaet COBE.

I Røde Kors Frivillighus mødes vi med hinanden og med samarbejdspartnere og udvikler vores frivillige indsats for sårbare i Danmark og i verden.

I Frivillighuset kan du opleve Røde Kors, få en kop kaffe eller deltage i et arrangement.
 

Frivillighusets indretning

Frivillighuset er 750 kvadratmeter og består af et åbent velkomstområde, fem lokaler, en have og en udvendig siddetrappe. Lokalerne i Frivillighuset er opkaldt efter fem af Røde Kors' syv principper.
 

Frivillighusets lokaler

  • Velkomstområdet – her kan man slappe af, få sig en kop kaffe og møde Røde Kors.

  • Medmenneskelighed - en stor og åben mødesal på ca. 150 kvadratmeter. I Medmenneskelighed er der plads til omkring 100 siddende gæster.

  • Upartiskhed og Uafhængighed - to små møderum med plads til syv personer i hver. Lokalerne er 13 kvadratmeter og indrettet med genbrugsmøbler fra Røde Kors butikkerne.

  • Frivillighed – et større møderum på 75 kvadratmeter. Frivillighed er særlig velegnet til undervisning og workshops og ligger i direkte forlængelse af Medmenneskelighed.

  • Frivillighusets udvendige trappe med plads til 480 personer.

  • 4 toiletter og adgang til handicaptoilet på landskontoret.
     

    Sådan booker du Frivillighuset

    Som Røde Kors frivillig kan du booke Frivillighuset til arrangementer.

    Du booker Frivillighuset ved at ringe til Røde Kors på 3525 9200 eller sender en mail til frivillighuset@rodekors.dk. Her sidder vi i velkomstteamet klar til at svare på spørgsmål om Frivillighuset eller din booking.

    Dig og din afdeling kan også komme på et planlagt besøg i Frivillighuset. Her kan vi tilbyde en rundvisning, et spændende Røde Kors oplæg, en tur i Røde Kors Oplevelsen og frokost.

    Kontakt velkomstteamet på 3525 9200 eller frivillighuset@rodekors.dk, hvis din afdeling vil besøge Frivillighuset.