Sørens bekendtskab med Røde Kors starter i 1989, hvor Røde Kors i nogle år er kunde hos Sørens kommunikationsvirksomhed. Da Søren og familien i 1996 flytter til Odsherred på Nordsjælland, er noget af det første han gør at melde sig som frivillig for den lokale Røde Kors afdeling.

”Jeg var grebet af Røde Kors’ arbejde, og i den lokale afdeling manglede man både bestyrelsesmedlemmer og en formand, og afdelingen var på det tidspunkt lidt udpint. Så jeg tænkte, at her kunne jeg måske gå ind og hjælpe til og gøre en forskel,” fortæller Søren.

Siden har han engageret sig i Røde Kors arbejde på flere niveauer. Udover at være formand for Nykøbing-Rørvig afdelingen, har Søren siddet i hovedbestyrelsen for Røde Kors, og dermed været med til at sætte sit præg på Røde Kors i mange år.  

Hårdt arbejde betaler sig

Søren begynder som det første at hverve frivillige til bestyrelsen, så der var nogen at sparre med, og de kunne komme i gang med at udvikle afdelingen. Derudover skulle de have hvervet frivillige, så de kunne få gang i flere aktiviteter igen.

”Jeg er mest stolt af, at vi har fået tiltrukket rigtigt mange frivillige og mange flere medlemmer. Og nu har vi også fået økonomi til virkelig at kunne bidrage til det lokale sociale arbejde, og vi kan bidrage til katastrofefonden og venskabsprogrammer,” fortæller Søren, der ikke lægger skjul på, at det lokale arbejde, er meget vigtigt for ham.

I dag er der over 100 frivillige på tværs af aktiviteterne i afdelingen, og butikken i Nykøbing-Rørvig er gået fra 60 kvadratmeter i 1997 til i dag at være i 1.600 kvadratmeter lokaler i en storbutik i byen.

Det sociale arbejde er det vigtigste

En af de ting, Søren ser tilbage på som en succes, er den røde samtalebænk, der var en del af en Røde Kors kampagne, som satte fokus på ensomhed. Da den var i Nykøbing-Rørvig, blev den udover ensomhed også brugt til at sætte fokus på Røde Kors’ sociale arbejde.

”Vi havde en del samtaler på bænken med blandt andet vores borgmester og andre fra både kommunalbestyrelsen og erhvervslivet. Med den rakte vi ud til flere ensomme, men styrkede blandt andet også besøgstjenesten i vores afdeling,” fortæller Søren.

I årene Søren har været formand, har det været vigtigt at få hvervet frivillige. Både for at kunne hjælpe mere og udvikle aktiviteterne lokalt, men også for fællesskabets skyld.

”Generelt har fællesskabet udviklet sig i de år, jeg har været med. Både på tværs af afdelingerne, men også i samarbejdet med landskontoret,” fortæller Søren, der også har et godt råd til andre frivillige.

”Man skal have hjertet med sig, man skal være inkluderende, og man skal være rummelig. Der er mange typer mennesker i vores frivilliggruppe, og der er plads til alle. Og så skal man være tydelig i sin kommunikation, så ingen af de frivillige er i tvivl om, hvilken retning afdelingen går.”