Strik din egen indsamlingshue!

Her er noget nær en verdensnyhed. Nemlig strikkeopskriften på en Røde Kors-hue. Du kan lige nå at strikke den inden Røde Kors-indsamlingen.
Mathilde Risvig
6 september 2017

En af vores frivillige har strikket en Røde Kors-hue, der blev båret af en glad dreng til sidste års Røde Kors-indsamling.

Huen er one-size og det er med stor fornøjelse, vi hermed vidergiver opskriften:

Garn: Sandnes Garn Cito 100 gr hvidt og 50 gr rødt. Kan også strikkes i anden kvalitet, blot strikkefastheden på 18 m = 10 cm overholdes.

Strømpepinde eller rundpind (40 cm) nr. 4 og nr. 3.

Slå 90 m op med hvidt på pind nr, 3. strik  en rib = 3r / 3vr i 10 omgange. Marker omgangens start med et mærke. Skift til pind nr. 4 og glatstrikning.  På første omgang tages der 6 m ud jævnt fordelt. = 96. Nu strikkes mønster. Når arbejdet måler 17 cm sættes der 8 mærker i huen med 12 m mellem hver. På næste omgang tages der 1 m ind efter alle mærker ved at strikke 2 r sm. Gentag indtagningerne på hver 2. omgang totalt 6 gange, derefter på hver omgang 5 gange = 8 masker. Klip tråden, træk den gennem de resterende m og sy godt. Huen måler ca. 24 cm i højden.

Diagram til mønster – gentages 8 gange:

Har du mod på mere strik, så findes der flere opskrifter her: https://www.rodekors.dk/indsamler/strik

God indsamling!

Røde Kors-indsamlingen 2017

Når du melder dig som indsamler søndag den 1. oktober eller støtter indsamlingen med et bidrag, er du med til at hjælpe nogle af verdens mest udsatte mennesker.

Du er med til at sikre, at vi kan være til stede i verdens brændpunkter og yde hjælpen, hvor behovet er størst. Når katastrofer rammer, og når krigen raser.

Og hver en krone tæller. Som indsamler vil du typisk samle 1.000 kr. ind. For det beløb kan Røde Kors for eksempel sikre midlertidigt husly til to familier på flugt.

Før, under og efter katastrofen

En del af indsamlingen vil gå til at sikre, at vi kan respondere på de humanitære kriser, vi oplever lige nu. Derudover vil en del af de indsamlede penge gå til vores katastrofefond, der er den pengesum, der altid skal ligge klar til at blive sendt af sted, hvis en ny, akut katastrofe finder sted. Så vi kan handle med det samme og redde liv, når det gælder. Og så vi kan blive tilbage, når støvet har lagt sig, og hjælpe mennesker og lokalsamfund på fode igen.

En del af pengene vil gå til at sikre det langsigtede hjælpearbejde i nogle af verdens fattigste lande. Det giver os mulighed for at opbygge varslingssystemer, uddanne mennesker i livreddende førstehjælp og andre indsatser, der redder liv, når både små og store katastrofer rammer.

I Danmark er pengene med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest sårbare mennesker, når vores frivillige hver eneste dag rækker hånden ud til flygtninge, udsatte børnefamilier og ensomme ældre rundt omkring i landet.

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Jørgen stopper som samarit

Efter 32 år som aktiv samarit, stopper Jørgen Pedersen. Men han fortsætter heldigvis som blandt...