Hvad laver en veteran i Hviderusland ?

Slipse-gaven viste sig at være knap så velvalgt, da Karl Arne Winther fra Haderslev-afdelingen på studierejsen til Hviderusland besøgte et såkaldt veteran-hjem. Få forklaringen i hans fortælling.
Foto: Karl Arne Winther
Karl Arne Winther
11 juni 2018

Jeg er for nylig kommet hjem med studierejsen i Hviderusland i forbindelse med Venskabsprojektet i landet.  Med ca. 700 billeder, 10 små videoklip og mere end 40 sider notater fra turen, er det hele stadig lidt overvældende, og indtryk fra de mere end 30 besøg på programmet glider lidt over i hinanden. 

Mange af programpunkterne havde fokus på Hviderussisk Røde Kors’ sociale indsats for udsatte og sårbare mennesker den tidligere Sovjet-stat, og jeg har valgt et enkelt besøg ud, og vil fortælle om det.

I hovedstaden Minsk besøgte vi  således statsinstitutionen  ”The state institution - Specialized Home for Disabled and Veterans”.

Vi havde ikke så mange detaljer, om hvad der ventede, men havde forberedt os med små gaver til gaver til veteranerne. Ligesom til de øvrige besøg havde vi farveblyanter, slik, plastre og  kuglepenne med.  I dagens anledning var det suppleret med slips til veteranerne.

I et boligblok på ti - elleve etager skulle vi op til tredje med en godt slidt elevator. Her ventede en gruppe ældre kvinder i et mødelokale, og de bød vores frivilliggruppe velkommen.

Hvor er veteranerne ?

Sammen med vores landekoordinator i Hviderusland Sergei Boltrushevich, (th. på billedet) som havde lagt det omfattende program for turen, blev vi trakteret med kaffe, the, kager og slik og via tolk fortalte alle, hvem de var.  

Alle de hviderussiske kvinder var frivillige i Røde Kors og virkede aktive og glade – men det gik op for os, at de også var  handikappede på den ene eller anden måde, lige som en sad i kørestol.

Et af vores første spørgsmål fra gruppen var til fraværet af mænd - hvor er de ?, hvor ER ”veteranerne” ?

Vi fik at vide, at der bor 80 procent kvinder og kun 20 procent mænd i komplekset, og at mændene ofte planlægger at flytte væk. De to nederste etager var indrettet for kørestole. Der var garager, bibliotek, frisør, motion og behandlings faciliteter.

Kriteriet for at bo i huset, som ejes af staten var nemlig, at man er handicappet. Og det var det, betegnelsen ”veteran” sigtede til. Det betyder nemlig noget andet, end vi normalt forbinder med ordet.

På russisk er en veteran en, der er handikappet af første grad, altså dem med mindst handikap.

Hjælp til endnu svagere medborgere

De venlige kvinder rundt om bordets opgaver var at hjælpe andre, og mere handicappede medborgere i bebyggelsen med et væld af ting:

Dels praktiske ting som rengøring, madlavning, indkøb, sociale aktiviteter, barbering osv.

Men de lavede også aktiviteter, bagte pandekager sammen,arrangerede dans for de mest friske og hjalp beboerne med øvelser.

En fra gruppen var tidligere sygeplejerske og hjalp med medicin og indsprøjtninger.

Vi fik fortalt, at mange beboere sad helt alene i lejlighederne, hvis de ikke fik besøg af Røde Kors Veteranerne, og en af de frivillige fortalte:

”Røde Kors kom til os og introducerede arbejdet. Vi fik bare lyst til at hjælpe til. Det er et ret enestående hjem i Hviderusland. Ja, der findes kun dette ene.”

Som sagt havde vi blandt andet taget slips med som gaver, da vi ventede at møde mænd.

Og vi fik grinet godt sammen, da det gik op for os, hvad veteraner betyder, og vi kunne dele ud af vores slips med et smil på læben.

Vores rejsegruppe fik mulighed for at fortælle om Danmark og Røde Kors arbejde i Danmark. Det er meget forskelligt , men målet er det samme, og omdrejningspunktet medmenneskelighed.

Det repræsenterede disse kvinder, veteraner til overflod -  de gav varme, kærlighed og omsorg og var selv taknemmelige for det, de modtog gennem Røde Kors. Det satte  dem i stand til at glæde mange af de andre veteraner.

Vi tilbage til Danmark onsdag den 30. maj - trætte og mætte af indtryk. Næste skridt bliver at omdanne de mange indtryk til foredrag.    

Er DIN afdeling interesseret i et foredrag om vores indsats i Hvidesusland, så kontakt AIA via AIA@rodekors.dk      

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Birgit fra Ringsted lader sig rive med

Ringsted afdelingens afgåede formand Birgit Thorsted lader sig med egne ord rive med. Så da hun for...